Ulvsbjerggård holder fast i tavlemøderne
For godt 10 år siden satte Seges fokus på værdien af lean og tavlemøder i kvægbruget, hvor blandt andet Ulvsbjerggård i Svenstrup deltog i et projektforløb. Med kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen på sidelinjen er der holdt fast i tavlemødet som et styringsredskab.
De gule lapper, den blå sprittusch til idéer, mål og planer, et udvalg af arbejdsskemaer og en vejledning til løsgørende øvelser for spændte skuldre er denne dag en del af kaffebordet i mødelokalet på Ulvsbjerggård i Svenstrup ved Middelfart.
Kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen fra Kvægrådgivning Danmark kommer fast to gange om året til et staldmøde hos mælkeproducent Hans Rasmussen, hvor fokus hovedsageligt er på medarbejderne ved de to årlige møder.
- Vi får en snak med medarbejderne og taler blandt andet om organisering af opgaver, nye medarbejdere og oplæringsplaner, fortæller Inger-Marie Antonsen, der denne dag også er med ved morgenens tavlemøde, hvor de kommende uger med klovbeskæring, bedriftsbesøg, skift af lysstofrør og dyr til eksport var en del af dagsordenen.
Rationalisering af opgaver
Efter tavlemødet viste kvægkonsulenten en T-kort tavle. Det er en metode med nogle kort til at holde styr på, hvor langt man er med arbejdsopgaverne. Herefter blev der brugt nogle minutter, hvor alle hver især skulle skrive på de gule sedler, hvad de syntes, der trængte til at blive gjort noget ved. For eksempel noget, der kan spare tid eller gøres mere praktisk.
Herefter gik bordet rundt, hvor man sammen fandt frem til løsninger, som alle kunne tilslutte sig. For eksempel en liste over køer, der skal have hjælp i robotten, beslutning om flere håndredskaber, og hvor deres faste plads er, samt farvekode. Noget, der før har været, men som er gledet lidt ud.
Desuden blev der talt om, hvordan der rent praktisk kunne anlægges vand ud til de nye kalvestalde, og hvordan fodringen kunne praktiseres rationelt.
Staldene er netop opført på grund af pladsmangel.
Et godt team
Ulvsbjerggård omfatter en mælkeproduktion med 300 jerseykøer plus opdræt, hvoraf kvierne står opstaldet på en ejendom 5-6 kilometer derfra. Derudover omfatter driften 250 hektar planteavl, hvor maskinstationen klarer snitning af majs, høst og gyllekørsel.
Malkningen af køerne klarer de fire malkerobotter, mens de øvrige opgaver i stalden varetages af Hans Rasmussen selv, sønnen Jeppe Rasmussen, der i det daglige varetager jobbet som fodermester, medarbejderen gennem fire år, Krishna, samt eleven Mads Borz Stender, der pr. 1. februar starter på andet hovedforløb på Dalum Landbrugsskole.
- Jeg synes, at det er gået rimelig stabilt med at få nye folk, når vi har haft behovet. Elever kan man i hvert fald altid få, mens det kan være lidt vanskeligere at få besat en fodermester eller driftslederstilling, lyder det fra Hans Rasmussen, der jo netop får brug for en ny elev til februar.
Måske ny fodermester
Desuden bliver stillingen som fodermester nok også ledig til efteråret, medmindre corona endnu engang udskyder Jeppes rejse til New Zealand.
Ifølge mælkeproducenten, når de nu sjældent til at skulle søge medarbejdere.
- Tit er det nogen der kender nogen, men vi har da også brugt Jobstafetten lidt eller spurgt på landbrugsskolen, fortæller Hans Rasmussen.
Nemt at finde job
20-årige Mads Borz Stender, der er opvokset i landbruget på Bornholm, skal skrive speciale indenfor planteavl og ønsker derefter at læse videre som produktionsleder.
- Jeg søgte netop elevpladsen her for 10 måneder siden, da skolen skrev rundt, at der var en ledig plads, lyder det fra Mads Borz Stender, der heller ikke tidligere har haft udfordringer med at finde job.
- Det er nemt nok at finde job, hvis bare man er fleksibel. Har man alt for mange krav, som man ikke vil gå på kompromis med, så bliver det svært. For eksempel hvis man ikke vil have job ret langt fra Odense, påpeger Mads Borz Stender.
Han vurderer, at det netop er på baggrund af alt for høje krav og forventninger, at mange unge »ryger i svinget« allerede efter første elevplads.
- For det er ikke på grund af køn. Der er ingen forskel på, om man er dreng eller pige, når man søger job, som der nok har været førhen. Dog er det måske en fordel, når man i forvejen kommer fra landbruget og har erfaring.
En vurdering som Hans Rasmussen nikker genkendende til.
Faste tavlemøder
Det ligger nogenlunde fast, at der afholdes tavlemøde hver 14. dag på Ulvsbjerggård, og for Hans Rasmussen har det været en del af driftsstyringen i over 10 år nu.
- Det startede, da vi kom med i et projektforløb gennem Seges, der dengang havde fokus på Lean og herunder tavlemøder. Siden har vi holdt fast, og Inger-Marie (Antonsen, red.) hjælper os med at holde gang i det, siger Hans Rasmussen, der også synes han får glæde af, at Inger-Marie Antonsen henter inspiration i et lean-netværk med andre typer af virksomheder.
Ifølge Inger-Marie Antonsen er der ellers ikke så mange, der er gode til at fastholde tavlemøderne så konsekvent.
- Tidligere var der nok mest systematik i svinebranchen, men flere og flere har også fundet en form der passer i kvægholdet. Der er dog ikke så mange der er så gode til at fastholde tavlemøder som her på Ulvsbjerggård, men så har man måske en anden måde at planlægge tingene på.
Elev-synspunkter
- Vigtigst er det, at man får sat tid af til at snakke med medarbejderne, understreger Inger-Marie Antonsen, der påpeger, at man på den måde får taget tingene i opløbet.
Også fra en elevs synspunkt er det godt med struktureret planlægning, udover det der klares over morgenkaffen.
- Jeg synes det er rart med de faste opgaver. Særligt i den første tid man er her, lyder det fra Mads Borz Stender.