DeLaval holder Åben stald

Fredag den 4. november er der mulighed for at blive klogere på DeLavals VMS V300 og VMS V310 til Åben stald-arrangementer ved Gislev og Give. (NB. Arrangementet i Give er aflyst, red.)

Hvordan er det at skifte fra malkestald til DeLaval VMS V300? Og hvordan går det med at finde brunster automatisk under malkning med DeLaval VMS V310? Det, og meget andet, kan du få svar på til et Åben stald-arrangement, som DeLaval afholder fredag den 4. november.

- Til Åben stald bliver der mulighed for at se både VMS V300 og VMS V310 med DeLaval RePro, der automatisk opdager brunst og drægtighed under malkeprocessen, skriver DeLaval i en pressemeddelelse.

Der er også mulighed for at få en snak med Klaus Jørgensen fra Gislev, som har skiftet fra DeLaval VMS Classic til DeLaval VMS V310. Derudover kan man møde Arla og andre leverandører, og bæredygtighedsmanager Kenneth Byskov fra Arla holder et indlæg om deres nye bæredygtighedsmodel.

Fra malkestald til robot

Simon T. Nielsen fra Give har skiftet fra malkestald til DeLaval VMS V300. Hos Simon vil DeLaval holde indlæg om koens levetid.

Der er ingen tilmelding til arrangementet, hvor man vil blive budt på lidt vådt og tørt.

Åben stald

Fredag den 4. november klokken 10-15:

  • Klaus Jørgensen, Råstrupvej 6, 5854 Gislev
  • Simon T. Nielsen, Klinkvej 34, 7323 Give (arrangementet i Give er aflyst, DeLaval vender tilbage med ny dato, red.)

Læs mere om Kvæg- og malkestalde

Valget af staldsystemer er afgørende for både produktivitet og dyrevelfærd i landbrugsdrift. Læs mere om emnet, og bliv inspireret af andres arbejdsgange og implementering af teknologier og automatiseringer.

Læs mere her

Læs også