Går man som økologisk mælkeproducent og overvejer at lægge om til konventionel produktion, er der flere ting at tage højde for end den nuværende situation.
Prisforholdene og den nuværende situation indenfor mælkeproduktion gør, at nogle økologiske mælkeproducenter overvejer at lægge om til konventionel produktion. Der er dog grund til besindelse – ikke mindst på længere sigt, påpeger Arne Munk, chefkonsulent, Kvæg, produktion og økonomi, Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en artikel på centerets hjemmeside.
Overvejelserne kommer ifølge chefkonsulenten af, at de konventionelle mælkeproducenter med driftsresultatet i 2022 for første gang i mange år opnåede et højere driftsresultat end økologerne.
De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser et driftsresultat før ejerløn på 4,4 millioner kroner i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter og knap 3,1 millioner kroner for de økologiske.
Fremstillingspris er steget
Stigende omkostninger til især foder og energi sætter ifølge chefkonsulenten sit tydelige præg på fremstillingsprisen på mælk.
For de konventionelle bedrifter er fremstillingsprisen pr. kg mælk steget med 31 øre fra 2021 til 2022, og for de økologiske bedrifter er der en stigning på hele 65 øre pr. kg mælk, heraf 40 øre pr. kg mælk alene på grund af stigende foderomkostninger.
Overskud af økologisk mælk i blandt andet Sverige og Danmark har samtidig betydet, at Arla aktuelt giver sine leverandører mulighed for at opsige aftalen som økologisk leverandør med en væsentlig kortere tidsfrist end normalt, nemlig en måned i stedet for normalt 12 måneder. Der er derfor ikke umiddelbart udsigt til, at forskellen mellem den økologiske og konventionelle mælkepris øges på kort sigt.
Sammenligning af driftsresultater
Arne Munk slår fast, at det kan blive en dyr beslutning at lægge tilbage til konventionel produktion alene på baggrund af de nuværende prisforhold.
Han peger på, at de økologiske mælkeproducenter i gennemsnit har tjent 160.000 kroner mere hvert år end de konventionelle kolleger i de seneste 10 år – og ser man bort fra det abnorme år i 2022 og kun på perioden 2013-2021, har de økologiske mælkeproducenter i gennemsnit tjent 325.000 kroner mere hvert år end de konventionelle kolleger.
Arne Munk understreger endvidere, at gennemsnitstallet dækker over store variationer i de enkelte år, og at det derfor er vigtigt, at beslutningen om at lægge om eller ej sker på et gennemarbejdet grundlag – og ikke alene på grundlag af den nuværende situation og prisforhold.
Dermed er man klædt godt på til at tage drøftelserne med dine finansielle samarbejdspartnere, lyder rådet fra chefkonsulenten.
Omlægning i tilsagnsperioden
Ophører den økologiske produktion indenfor en tilsagnsperiode, forklarer Arne Munk, at det har økonomiske konsekvenser – og at det derfor er vigtigt at regne på, hvordan man er stillet i forhold til tilbagebetaling af økologistøtte.
Han nævner, at det desuden er vigtigt at have fokus på konsekvenser for andre tilskud, der er modtaget.
Tilskud til projekter under ordningen Økologisk Investeringsstøtte er for eksempel opnået af mange økologiske landmænd.
Tilskuddet udgør op til 40 procent af et projekts samlede tilskudsgrundlag. Her er landmanden blandt andet forpligtet til at opretholde den økologiske produktion (certificering) i mindst tre år efter datoen for slutudbetalingen af tilskuddet. Der er krav om tilbagebetaling af hele tilskuddet, hvis landmanden ikke overholder bindingsperioden på tre år.