De hidtidige krav for aflivning af såkaldte uhåndterbare dyr på marken har været, at en embedsdyrlæge skulle være til stede for at overvære nedskydningen og afblødningen inden transporten til slagteriet.

Det har givet både logistiske og økonomiske udfordringer for kvægbrugerne, når både dyrlægen, slagteren og ejeren skulle være samlet for at foretage aflivningen, ofte på uvejsomme og afsides beliggende naturområder.

Efter næsten fire års kamp er det nu lykkedes på initiativ fra en gruppe fynske kødproducenter med bistand fra Venstres lokale fødevareordfører Erling Bonnesen at få reglerne ændret, således dyrlægen nu kan besigtige og godkende kreaturerne, som skal skydes på marken, i op til 24 timer før slagteren eller den autoriserede skytte foretager aflivningen. Det er dermed slagteriets ansvar, og altså nu uden dyrlægens fysiske tilstedeværelse.

Nu egen dyrlæge

Hvor det hidtil har været en embedsdyrlæge, som skulle afsted til markskydningerne, kan eftersynet op til 24 timer før nu også foretages af en vagtembedsdyrlæge.

- Derfor kan det i princippet være besætningens egen lokale dyrlæge, som med godkendelse som vagtembedsdyrlæge kan klare opgaven i besætningen, hvor han i forvejen kommer og kender forholdene. Det forenkler proceduren, og stadigvæk overholdes alle regler også overfor EU-forskrifterne, forsikrer Erling Bonnesen, der glæder sig over, at sagen nu endelig er på plads til alle tilfredsstillelse.

- Jeg har det mundtligt fra fødevareministeriet, og venter nu på den skriftlige redegørelse for ændringerne, påpegede Venstres fødevareordfører, der i sidste uge overværede en aflivning af en kvie i et naturområde i Sandager på Midtfyn.

Ellers fortrækker dyrene

Kviens ejer, Jørgen Andersen, der driver Lamdrup Naturkød, og som er autoriseret skytte, foretog selv markskydningen, der også blev overværet af besætningens dyrlæge Carsten Sørensen, Hesselager, der også er embedsdyrlæge, samt slagteriejer Christina Jespersen, Gudme Slagteri og Jytte Schaldemose, Jersore Galloway, der har været med i den fynske gruppe, som har arbejdet på denne regelændring.

- Ofte fortrækker dyrene, hvis der stimler folk sammen herude. Derfor er det meget nemmere, hvis dyrlægen har været her i forvejen, og jeg selv, som dyrene kender, går ind for at skyde et eller flere af dyrene, som skal slagtes, forklarer Jørgen Andersen, der i alt har 150 skotske højlandskvæg, som afgræsser omkring 100 hektar naturarealer fra Nyborg til Thurø som sydligste område.

Alle dyrene slagtes på Gudme Slagteri, og kødet afsættes primært som udskæringer i Susanne og Jørgen Andersens gårdbutik på ejendommen i Lamdrup mellem Svindinge og Gislev.

Bedre kød og dyrevelfærd

Jørgen Andersen tilføjer, at det primært handler om at undgå stressede dyr og dermed en ringere kødkvalitet. Samtidig fremhæver han dyrevelfærden ved at aflive dyrene i deres rette element fremfor indfangningen i fangefold i marken og den uvante transport i kreaturvogn eller lastbil inden slagtningen.

- Det ender med at blive hårdt kød, som ikke vil mørne, understreger den østfynske kødkvægavler og naturplejer.

Dyrlæge Carsten Sørensen forklarer, at det er det såkaldte muskelsukker i dyret, som ved slagtningen omdannes til syre, der så får kødet til at mørne.

- Fra naturens side bruger dyret sukkeret selv, hvis det bliver bange for et rovdyr eller i dette tilfælde stresset ved indfangning og transport. Derfor er der ingen syre tilbage til mørningen.

Høj veterinærsikkerhed

Da Jørgen Andersen affyrede sin riffel, faldt højlandskvien til jorden i samme sekund uden at opdage det mindste. Og de øvrige i flokken i det 10,5 hektar naturareal blev blot stående og græssede ufortrødent videre - hvilket også fremgår af videoen, som kan skannes her på siden.

- Som I ser, er det absolut den mest skånsomme og dyrevenlige måde at gøre det på, Samtidig er det også med høj veterinærsikkerhed, da det foregår i dyrets eget miljø, påpeger den erfarne kødproducent og skytte, der samtidig ser frem til de lempelige regler.

De nye regler for slagtning af uhåndterbare dyr sidestilles dermed med den anden form for aflivning af dyr udenfor slagterier, de såkaldte gårdslagtninger. Her har det hele tiden været et krav, at en embedsdyrlæge eller en vagtembedsdyrlæge skulle godkende dyret og forholdene op til 24 timer før slagtningen, men at dyrlægen ikke skal overvåge skydning og afblødning.

Prehn på Fyn i 2021

Til september er det to år siden, at Erling Bonnesen og gruppen af fynske kødkvægfolk havde inviteret daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) på en tur ud i et afsides midtfynsk moseområde for at forklare ham om de besværlige regler for markskydning.

- Han lovede at tage oplevelserne med hjem til embedsværket, og her med en ny minister på posten er det så endelig lykkes at få fornuft på området, siger den fynske folketingsmand, der har kæmpet med sagen i nu snart fire år på den politiske arena.

Kvæg