Jo hurtigere du kan identificere om koen er drægtig, jo mere kan du øge reproduktionseffektiviteten. Når du er opmærksom på de ikke drægtige køer, øges reproduktionseffektiviteten, fordi du kan reducere intervallet mellem insemineringerne.

Skulle koen have mistet drægtigheden undervejs, er det af stor økonomisk betydning at opdage det, inden hun eksempelvis goldes af og efterfølgende må slagtes, fordi hun ikke var drægtig.

Endelig er det vigtigt at have en korrekt drægtighedsdiagnose så risikoen for, at koen kælver uden at være goldet af minimeres mest muligt. Sådan skriver Landbrugsinfo.

På baggrund af litteraturgennemgang og opgørelser af danske data i 2015 er følgende konkluderet i forbindelse med anvendelsen af mælk til test for drægtighed hhv. manuel undersøgelse.

  • På grund af forekomsten af tidligt embryontab bør alle køer, der testes drægtige på mælk 28-45 dage efter inseminering, testes igen ≥ 75 dage efter insemineringen, hvor PAG-koncentrationen hos drægtige køer er steget igen efter dens lavpunkt.

  • Kombiner altid undersøgelser for drægtighed (mælk/manuel) med brunstobservation for at opnå det bedste økonomiske resultat.

  • Den enkelte landmand skal forholde sig til, hvilke fordele ved de enkelte metoder der har størst værdi for ham/hende, og hvilke ulemper han/hun bedst kan leve med.

  • På baggrund af nærværende undersøgelse har RYK valgt at justere prøveudtagningsmetode A til undersøgelse for drægtighed via mælk, så køer testes igen ≥ 75 dage efter inseminering.

Drægtighedssvar i mælken

Pregnancy-associated glycoproteins (PAGs) stammer fra de første celler, der dannes fra det befrugtede æg og udskilles fra embryonet. PAGs kan måles fra tidligt i laktationen og hele vejen gennem drægtigheden, og kan derfor bruges til udpegning af drægtige dyr.

Der blev for knap 20 år siden etableret en Elise-analyse, til måling af koncentrationen af PAG i blod. Sidenhen er der udviklet en test af PAG’s på mælk.

Der er variationer i PAG-koncentrationen mellem dyr, som betyder at den udelukkende må anvendes som indikator for drægtighed tidligere end cirka 28 dage efter inseminering.

Hvis koen er drægtig, stiger PAG-koncentrationen i mælk fra dag 25 til 32 efter inseminering. Fra dag 32 falder den til det laveste punkt på dag 46-67 efter insemineringen, hvorefter den stiger igen fra dag 74 til 102 efter insemineringen.

Kilde: Landbrugsinfo

Udbredelsen af drægtighedstest på mælk i danske besætninger

Undersøgelse for drægtighed via test på mælk i danske besætninger er undersøgt via data fra Kvægdatabasen. Opgørelsen dækker insemineringer registreret i perioden fra 10/9 2013 til 1/9 2015 og viser, at:

  • Cirka 560 besætninger anvender en kombination af den manuelle metode og test på mælk.

  • Cirka 20 besætninger undersøger udelukkende for drægtighed via test på mælk.

Kilde: Landbruginfo

Fordele og ulemper ved udelukkende at anvende mælkedrægtighedstest

Fordele:

  • God anvendelse af mælkeprøver der i forvejen indsamles

  • Mindre håndtering af dyr – ikke behov for fraseparering (reducerer stress)

  • God mulighed for besætninger med dårlige separationsforhold

  • God mulighed for besætninger med afgræsning

  • God mulighed for opfølgende test før goldning eller af udsætterkøer uden at skulle separere køer fra

Ulemper:

  • Kræver, at der bruges tid på opfølgning på lister

  • Stor konsekvens, hvis der laves fejl ved dyrenumre og prøveglas

  • Ingen supplerende viden om koens reproduktionstilstand – evt. tvillinger

  • Rest af PAGs efter embryontab kræver opfølgende test

  • Grundet afhængighed til ydelseskontrol – ”huller” i viden om dyrenes reproduktionsstatus

Kilde: Landbrugsinfo