Når drægtigheden påpeges gennem mælken
På baggrund af litteratur og data har Seges konkluderet på anvendelse af mælk til test for drægtighed.

Der er både fordele og ulemper ved udelukkende at bruge mælken, som indikator for en drægtighed. Arkivfoto
Jo hurtigere du kan identificere om koen er drægtig, jo mere kan du øge reproduktionseffektiviteten. Når du er opmærksom på de ikke drægtige køer, øges reproduktionseffektiviteten, fordi du kan reducere intervallet mellem insemineringerne.
Skulle koen have mistet drægtigheden undervejs, er det af stor økonomisk betydning at opdage det, inden hun eksempelvis goldes af og efterfølgende må slagtes, fordi hun ikke var drægtig.
Endelig er det vigtigt at have en korrekt drægtighedsdiagnose så risikoen for, at koen kælver uden at være goldet af minimeres mest muligt. Sådan skriver Landbrugsinfo.
På baggrund af litteraturgennemgang og opgørelser af danske data i 2015 er følgende konkluderet i forbindelse med anvendelsen af mælk til test for drægtighed hhv. manuel undersøgelse.
-
På grund af forekomsten af tidligt embryontab bør alle køer, der testes drægtige på mælk 28-45 dage efter inseminering, testes igen ≥ 75 dage efter insemineringen, hvor PAG-koncentrationen hos drægtige køer er steget igen efter dens lavpunkt.
-
Kombiner altid undersøgelser for drægtighed (mælk/manuel) med brunstobservation for at opnå det bedste økonomiske resultat.
-
Den enkelte landmand skal forholde sig til, hvilke fordele ved de enkelte metoder der har størst værdi for ham/hende, og hvilke ulemper han/hun bedst kan leve med.
-
På baggrund af nærværende undersøgelse har RYK valgt at justere prøveudtagningsmetode A til undersøgelse for drægtighed via mælk, så køer testes igen ≥ 75 dage efter inseminering.
Drægtighedssvar i mælken
Pregnancy-associated glycoproteins (PAGs) stammer fra de første celler, der dannes fra det befrugtede æg og udskilles fra embryonet. PAGs kan måles fra tidligt i laktationen og hele vejen gennem drægtigheden, og kan derfor bruges til udpegning af drægtige dyr.
Der blev for knap 20 år siden etableret en Elise-analyse, til måling af koncentrationen af PAG i blod. Sidenhen er der udviklet en test af PAG’s på mælk.
Der er variationer i PAG-koncentrationen mellem dyr, som betyder at den udelukkende må anvendes som indikator for drægtighed tidligere end cirka 28 dage efter inseminering.
Hvis koen er drægtig, stiger PAG-koncentrationen i mælk fra dag 25 til 32 efter inseminering. Fra dag 32 falder den til det laveste punkt på dag 46-67 efter insemineringen, hvorefter den stiger igen fra dag 74 til 102 efter insemineringen.
Kilde: Landbrugsinfo