Et webinar gjorde deltagere klogere på koens sygdomstegn

Tirsdag kunne man se og lytte med, da dyrlæge og specialkonsulent ved Seges, Peter Raundal på et webinar, fortalte hvordan man spotter koens tidlige tegn på sygdom. Et af rådene var, at halthedsscore kørene og have en præcis plan for, hvad der skal ske med en score 2 eller en score 4.

Dyrlæge og specialkonsulent i Seges Peter Raundal og kommunikationskonsulent Kirsten Foss Marstal, Seges,var klar foran kameraet, da Seges i går afholdte et praksisnært webinar om, hvordan man spotter sygdomstegn hos en ko.

- Det går rigtig stærkt for en malkeko med høj ydelse. Små skavanker kan hurtigt udvikle sig, lød det fra Peter Raundal, som opfordrede til, at man skal være på forkant.

En ting man kun kan være, hvis man ved, hvad det er for nogle tegn, man skal kigge efter.

Koens sygeadfærd

Et af de allerførste tegn fra koen om, at der er noget, som ikke helt er, som det skal være, er, at hun holder op med at udføre pelspleje. Hun går ikke hen til kobørsten, og kommer til at se mat og tør ud i pelsen, både på grund af manglende pelspleje og på grund af sygdom.

I naturen vil koen isolere sig, og i stalden kommer det til udtryk ved, at hun bliver liggende i sengebåsen. Hun virker uinteresseret, når man nærmer sig, ørene hænger og er ikke opmærksom, som koen normalt vil være.

Kigger man på koens hovede, taler man også om et smerteansigt. Tydelige fuger rundt om øjnene, et stirrende blik, udspilende næsebor og en ko, som eventuelt skærer tænder.

- En tør mule er også et tegn. Koen går ikke og slikker sig i næseborene, som den normalt vil gøre, forklarede Peter Raundal.

Vær opmærksom på halthed

Han gjorde blandt andet opmærksom på, at tre ud af fire tilfælde af halthed bliver opdaget for sent. Og mange af de køer som dør i de danske besætninger, ofte dør med en kronisk klovlidelse.

Peter Raundal opfordrede de tilhørende til at bruge en halthedsscore. En score som kigger på koens gang, skridtlængde og ryggens krumning, når koen står og går.

Ved gårsdagens webinar fik deltagerne lov at prøve kræfter med en halthedsscore, da der blev vist et par filmklip, hvor deltagerne kunne melde ind, hvilken score, fra 1 til 5 de ville give koen.

- Vær kritisk når i kigger på koen. Tag stilling til hvilken halthedsgrad koen har, sagde Peter Raundal.

Han gjorde deltagerne opmærksom på, at det er vigtigt ikke kun at lave en halthedsscore, men at de ansatte også ved, hvad der skal ske med en ko, hvis den scores 2 eller 4.

- Ved en score 3 vil jeg altid undersøge koen i en klovboks. Hvis ikke koen har en synlig lidelse, kan man bruge en visitertang, lød det, mens opfordringen til en score 4, foruden et besøg i klovboksen, altid bør efterfølges af aflastning i en sygeboks.

Peter Raundal gjorde opmærksom på, at en score 2 ikke nødvendigvis skal i en klovboks, men at man altid bør notere sig den dag, at den er halt og følge op.

Kig på vomfylden

Koens vomfylde giver også et synligt tegn på, om koen æder, som den skal, og dermed om den er tilpas. Kigger man lige under tværtappen, må der gerne være en lille fordybning, men den skal være væsentligt under en håndsbredde, lød rådet.

Kan man se trekanten under tværtappen, er det også tegn på, at koen har ædt for lidt. Dog kan koen dagene efter kælvning se sådan ud, men ugen efter kælvning skal hungergruppen igen være fyldt ud, lød det, mens der løbende kunne stilles spørgsmål i chatten.

Brug en sygeboks

Det er et hårdt miljø for en syg ko at gå sammen med de andre. Der er konkurrence mellem de andre, og hun bliver puffet mere til, og har ikke så let ved at komme til foderbordet. Derfor bør en syg ko komme i en sygeboks, hvor hun har lettere adgang til vand, foder og et komfortabelt leje, hvor der er tages højde for, at koen ligger ned i længere tid ad gangen.

Webinaret vil blive lagt på Seges hjemmeside, som også henviste til andre læringsvideoer.

Læs også