Hjerteordning stiller krav til opstaldning
Fødevarestyrelsen har åbnet op for et nyt dyrevelfærdsmærke, hjerteordningen. Det stiller en række krav til producenterne, blandt andet når det gælder opstaldning af kalve.
Et af kravene i hjerteordningen er, at kalvene senest fra de er syv dage gamle, skal opstaldes mindst to og to. Arkivfoto
Den nye dyrevelfærdsordning, hjerteordningen, stiller en række krav til produktionen. Nogle af de krav, der er blevet efterfulgt af flest spørgsmål, er parvis opstaldning af kalve, og større arealkrav ved fællesopstaldning, oplever Velas Byggerådgivning.
Et af kravene i ordningen er, at kalvene senest fra de er syv dage gamle, skal opstaldes mindst to og to.
- Det betyder at kalve opstaldet i enkeltbokse skal samles i parbokse. Det kan for eksempel ske ved at fjerne midteradskillelsen i boksen – eller ved at lave en fælles løbegård til to kalve i hytter, fortæller Anja Juul Freudendal, som er faglig chefkonsulent i Velas Byggerådgivning.
Kravet gælder alle kalve, som bliver født efter den 31. december 2020.
Fællesopstaldning
Fra Kalvebekendtgørelsen kendes allerede en række krav til størrelse på enkeltbokse til kalve. Ved kalve op til 60 kilo skal boksen minimum være 100 centimeter bred og 120 centimeter lang. Det betyder minimum 1,2 kvadratmeter. For kalve over 60 kilo skal enkeltboksen være samme bredde, men 140 centimeter lang, hvilket giver minimum 1,4 kvadratmeter kalveboks.
De nye arealkrav i Hjerteordningen, som trådte i kraft 1. januar, gælder kun fællesopstaldning og altså ikke en kalv alene i en enkeltboks.
- Det er vigtigt, at forholde sig til, at de nye arealkrav i Hjerteordningen kun gælder for kalve opstaldet i fællesopstaldning, siger Anja, som oplever lidt forvirring omkring hvordan man skal forstå fælles opstaldning.
- En huskeregel er, at 1 kalv er alene, 2 kalve er et par og 3 kalve eller flere er fælles.
Arealkrav
Det vil sige at arealkrav til fællesopstaldning, som ses i tabellen, kun gælder ved tre eller flere kalve i et hold.
Arealkravet trådte i kraft 1. januar og her er der forskel på kravene alt efter om kalven skal ende som kød eller leverer mælk. Er man mælkeproducent og sælger sin kalv til en slagtekalveproducent, skal man følge kravene for kødproduktion, for denne kalv.
- Uanset hjerteniveau gælder det, at dyrene ikke må bindes eller opstaldes på fuldspalter, konstaterer Anja, og påpeger endvidere, at hvis man ændrer eller udvider sit produktionsareal til dyr, kan det blive nødvendigt at lave en ny miljøgodkendelse eller et tiltag.
Hjerteordningen er et dyrevelfærdsmærke
Dyrevelfærdsmærket er et logo med et, to eller tre grønne hjerter, som længe har kunnet ses på svine- og fjerkrækødprodukter. Fra årsskiftet kom det statskontrollerede mærke for dyrevelfærd også til at gælde mejeriprodukter og oksekød.
Fødevarestyrelsen åbnede tidligere på året op for hjerteordningen til mejeriprodukter og oksekød.
Hjerteordningen er delt i tre niveauer (et, to eller tre grønne hjerter). Alle niveauer lever op til en række grundlæggende krav, som alle ligger ud over dansk og europæisk lovgivning.
Grundkravene for kød og malkekvæg er ingen aflivning af kalve, krav om tiden mellem ko og kalv efter kælvning, bedre staldforhold og kortere transport.
Et hjerte kræver for eksempel at køerne går i løsdrift, ingen aflivning af tyrekalve og at kalvene mælkefodres minimum otte uger. To hjerter kræver desuden at køerne har adgang til udearealer i sommerperioden, mens tre hjerter kræver mere plads pr. ko og adgang til græsarealer for alle dyr over fire måneder, for bare at nævne få af en lang, lang række krav.
(Kilde: Arla og Fødevarestyrelsen)
