Kan metan-reduktion gavne koens produktion?

Et fodringsforsøg skal gøre forskere ved AU Foulum klogere på, om den lavere metan-produktion, man kan opnå med foderadditiver, stiller mere brint og kulstof til rådighed for koens produktion.

Hvad sker der med brint og kulstof, når produktionen af metan fra kvæg reduceres?

Sådan spørger Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i sit nyhedsbrev, hvor man præsenterer et nyt fodringsforsøg på AU Foulum, som skal kaste lys over metanhæmmende additivers påvirkning af køers forsyning af næringsstoffer.

Det nye foderadditiv kendt som 3-NOP eller Bovaer har været undersøgt i en række lande. Stoffet virker ved at hæmme et enzym, der medvirker i den sidste del af metandannelsen i vommen. Undersøgelserne viser, at malkekøernes metanudskillelse i gennemsnit sænkes med cirka 30 procent, når stoffet tilsættes den daglige foderration. Foderadditivet forventes godkendt af EU ultimo 2020 eller primo 2021.

Desuden har tidligere forsøg ved AU Foulum vist, at mere fedt i foderet kan reducere udslippet af metan fra køernes fordøjelse med op til 10 procent.

Det er imidlertid ikke blevet undersøgt, hvor det kulstof og brint, der tidligere ville være blevet til metan, bliver af.

- Kulstof og brint, der udåndes i form af henholdsvis kuldioxid og brint, har ikke nogen værdi for koen. Men hvis det i stedet indgår i dannelsen af mikrobielt protein og flygtige fedtsyrer såsom eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som koen efterfølgende kan udnytte, så vil det være positivt for dyrets energi- og næringsstofforsyning, lyder det fra professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, som står i spidsen for forsøget.

 - Der er derfor behov for mere viden om de positive og eventuelle negative konsekvenser af en reduktion i produktionen af metan i vommen i forhold til dyrets forsyning med energi og næringsstoffer, forklarer Peter Lund.

Effekter under danske forhold

I forsøget på AU Foulum indgår fire holstein-køer.

Der bliver indsamlet data på blandt andet køernes foderoptagelse, forgæringsprofil i vommen, mikrobielle proteinsyntese, næringsstofudnyttelse i de forskellige afsnit af mavetarmkanalen, mælkeproduktion, samt mælkens sammensætning.

Undervejs i forsøget vil mængden af blandt andet metan, brint og kuldioxid i udåndingsluften fra den enkelte ko også blive analyseret.

- Ud over at undersøge hvad der sker med den mængde kulstof og hydrogen, der ikke længere indgår i dannelsen af metan, vil vi også få data for den metanreducerende effekt af fedt og Bovaer hver for sig og samtidigt under danske forhold, og de er lige nu to af de mest lovende strategier til reduktion af produktionen af metan fra malkekøer, siger Peter Lund.

Forsøget er en del af projektet »Reduceret klimaaftryk på ko- og bedriftsniveau«, som løber frem til 2022.

cc

Metan

Metan består af kulstof og brint, og har en effekt, som er 25-28 gange højere end CO2.

En højtydende dansk malkeko producer omkring 750 liter metan om dagen – det svarer til et tab på cirka 6 procent af foderets indhold af bruttoenergi.

Udenlandske undersøgelser har vist, at Bovaer (3-NOP) kan sænke koens metanproduktion med omkring 30 procent.

Forsøg ved AU Foulum har påvist metanreduktion på cirka 10 procent ved tildeling af mere fedt i foderet.

Kilde: Aarhus Universitet

Læs også