Så få berøringer som muligt

- Vi går meget op i at bruge så få mandetimer som muligt. Vi skal have så få berøringer med køerne som muligt. Det er det, der skal få regnestykket til at gå op, når man vælger at malke med robotter. For hvis ikke robotterne kunne spare ansatte, kunne vi ligeså godt have bygget en malkestald i stedet, konstaterede Rich van Heesch, da han forleden viste rundt på sin bedrift i Trandum ved Skive forud for LDM’s generalforsamling.

De første to malkerobotter kom til gården i 1999, under faderens regeringstid på bedriften. Siden er antallet vokset til 10, og sidste år skiftede brødreparret Rich og Han van der Heesch hele baduljen ud med nye Lely A5-robotter til de 650 årskøer.

Mere mælk end forventet

Mens Rick van Heesch glæder sig over, at udskiftningen af de gamle robotter, der havde mellem 20 og 14 år på bagen, har givet en noget roligere nattesøvn for mælkeproducenten, der selv tager sig af alle alarmer i de sene timer, har han også set udskiftningen give større afkast end forventet på ydelsen.

 - Jeg ville egentlig helst have lavet et budget for investeringen i de nye robotter uden en forventet merydelse, men det var der flere, som alligevel mente var for forsigtigt. Så vi regnede os frem til, at det gerne skulle give 1,5 kilo mere mælk pr ko. Det har så vist sig, at vi har fået dobbelt så meget. Altså tre kilo mælk mere pr. ko, fortalte Rick van Heesch, der fortsat regner med at øge ydelsen – dog uden de helt store armbevægelser.

- Målet er som sagt så få berøringer som muligt. Det er det, vi vil tjene pengene på. Derfor har vi heller ikke det helt vilde mål. Lige nu ligger vi på 10.800 kilo EKM og målet er 12.000, fastslog han.

Bedre data

Han har svært ved at pege på én bestemt grund til, at de nye robotter har haft så positiv en indflydelse på ydelsen, men datamængden og -præcisionen er to af nøgleordene.

- Jeg ved ikke præcis hvorfor, det er gået så godt, men det har i hvert fald gjort en forskel, at vi har fået mange flere data at trække på. Det giver et bedre udgangspunkt for at optimere køerne. Vi kan gribe ind i meget bedre tid, når vi ser noget, der ikke spiller, forklarede han.

Mens køerne giver mere mælk, glæder Rick van Heesch sig også over at se en markant bedre drægtighedsprocent end for et år siden.

- Vi er gået fra en drægtighedsprocent på 25 til 45, og vi kommer også over 50 inden for den nærmeste fremtid, konstaterede han.

- En mere stabil transponder betyder også, at jeg tør lade dem gå længere, før jeg inseminerer. Før tog jeg dem altid mellem 40 og 60 dage, nu er det mellem 60 og 80 dage, fortæller Rick van Heesch, der også har fået meget lettere ved at styre celletallet med den nye teknik.

- Generelt har der bare været utroligt mange positive ting ved skiftet til de nye robotter. Jeg havde lavet en liste til at skrive de positive ting på, når jeg opdagede dem. Der blev jeg nødt til at vende papiret for at få plads til dem alle sammen. Vi sparer en masse kemi, vi får en renere malkning, og så sparer vi bare en masse tid i forhold til de gamle robotter, som også haltede til sidst, konstaterer han.

To start-robotter

Mens otte af de 10 robotter malker på livet løs, erkender Rick van Heesch, at to af robotterne ved første øjekast måske er for dyre i drift.

- Vi har et opstartshold, hvor man måske nok kan sige, at de to robotter er for dyre i forhold til, hvor meget mælk, vi får ud af dem. Til gengæld er det her, at køerne bliver lært op, så det går der ikke tid med, når de kommer over i de andre hold, forklarer mælkeproducenten, der tidligere har forsøgt med blot én opstartsrobot.

- Men så blev medarbejderen, der gik i opstartsstalden for ineffektiv. Så selvom to robotter måske ser ud af meget, er jeg ikke i tvivl om, at det er den bedste løsning for os, fastslår Rick van Heesch.

Brødrene van Heesch har tre fastansatte, en elev og en skoledreng ansat, mens faderen og et par løsttilknyttede folk hjælper til efter behov.

Staldanlægget er på daglig basis bemandet fra klokken 6 til 8.00/8.30 og igen fra klokken 15.00/15.30 til 17, hvor én mand holder styr på begivenhederne i det store staldanlæg, hvor køerne er delt i fire sektioner á cirka 130, og én holder opsyn med starterstalden.

Vand frem for sand

På en bedrift, hvor kodeordet er, at så meget som muligt skal klare sig selv, har Rick van Heesch også en klar holdning til indretningen. Ikke mindst sengebåsene.

- Mange mener, at sand i sengebåsene er nummer ét. Den er jeg helt med på… bare ikke når man går efter at undgå mandetimer og slid. Der er jeg ikke i tvivl om, at vand er nummer ét, fortæller landmanden, som har vandmadrasser i sengebåsene.