Seges blåstempler ikke myndighedernes krav om efterafgrøder

Effektivt Landbrugs omtale af Seges-webinaret med spørgsmålet: Er udvaskningen fra vintersæd større end fra efterafgrøder? er på nogle områder ikke helt korrekt, skriver chefkonsulent, der i dette læserbrev præciserer konklusionerne fra webinaret.

Er udvaskningen fra vintersæd større end fra efterafgrøder? Spørgsmålet er kompliceret, lyder det fra Seges. Arkivfoto: Erik Hansen.

Af Leif Knudsen, chefkonsulent, Gødskning, Seges

Seges afholdt den 15. december et webinar med spørgsmålet: Er udvaskningen fra vintersæd større end fra efterafgrøder? Effektiv Landbrug bragte den 21. december en omtale af dette webinar – en omtale, som på nogle områder ikke er helt korrekt, og som har udløst et læserbrev i avisen den 4. januar og flere henvendelser til Seges.

Derfor vil vi fra Seges godt præcisere konklusionerne fra webinaret.

Spørgsmålet om forholdet mellem udvaskning mellem vintersæd og efterafgrøder er meget relevant, fordi efterafgrøder i lovgivningen er en af de vigtigste instrumenter til at reducere udvaskningen. Men hvis efterafgrødekravet, som det allerede nu er tilfældet på mange bedrifter, blokerer for dyrkning af vintersæd, betyder det store økonomiske tab for landmanden.

Seges har haft stor fokus på at gøre myndighederne opmærksomme på de store økonomiske konsekvenser, og derfor har Seges også gennem årene kæmpet for at få alternativer til efterafgrøder. Det gælder specielt tidlig såning af vintersæd, mellemafgrøder og senest præcisionslandbrug.

Kompliceret spørgsmål

Spørgsmålet er selvfølgelig, om udvaskningen reelt reduceres ved at ændre praksis fra dyrkning af vintersæd til efterafgrøder. For at belyse spørgsmålet har både Seges og Aarhus Universitet gennemført en række aktiviteter, herunder sugecelleforsøg.

Konklusionerne blev præsenteret på webinaret den 15. december, men webinaret afspejler også, at spørgsmålet er kompliceret. 

På webinaret viste Nanna Hellum Kristensen fra Seges resultater fra forsøg fra Holeby (Lolland), Foulum (ved Viborg) og Flakkebjerg (på Vestsjælland), hvor udvaskningen fra forskellige sædskiftekombinationer er målt. Resultaterne viser, at udvaskningen er faldende ved følgende plantedække om efteråret: Sort jord, vintersæd sået til normal tid, spildkorn, tidlig sået vintersæd, efterafgrøder.

Udvaskningen fra tidlig sået vintersæd er i de fleste år næsten på linje med udvaskningen fra efterafgrøder, men i enkelte år noget større. På forsøgsarealet på Lolland, der er lerjord, og hvor nedbøren er lav, er der kun en beskeden effekt af efterafgrøder i forhold til vintersæd sået til normal tid (ni kilo kvælstof pr. hektar).

På Foulum, som er JB 4, og hvor vinternedbøren er betydeligt højere, er forskellen i udvaskning mellem vintersæd sået til normal tid og efterafgrøder 25 kg N pr. ha.

Udvaskningerne måles over hele året, og der er ikke noget, der tyder på, at der kommer en større udvaskning på lerjord i løbet af vinteren og det efterfølgende forår, når efterafgrøderne nedmuldes om efteråret

Forskel i roddybde

Professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet viste resultater af forsøg, der viser, at vinterhvede har en effektiv roddybde ned til to meter mod en roddybde i vårhvede på kun én meter. Det betyder, at vinterhveden kan være i stand til at optage noget af det kvælstof, der ellers betragtes udvasket. Hvorvidt, det vil betyde noget for udvaskningen gennem dræn, er mere usikkert. Kristian Thorup opfordrede til at se på udvaskningen fra hele sædskiftet og ikke kun fra forskellige efterårsbevoksninger.

Leif Knudsen, Seges, forklarerede udvaskningen fra normal sået vintersæd i forhold til spildkorn med, at når der foretages en jordbearbejdning sammen med såningen, sker der en frigørelse af kvælstof, der reelt svarer til kvælstofoptagelsen i vintersæden om efteråret. Derfor kan udvaskningen fra vintersæd sået til normal tid være større end fra spildkorn.

Nye resultater fra Seges tyder på, at minimal jordbearbejdning og helst helt direkte såning af vintersæd reducerer nitratindholdet i jorden om efteråret og dermed udvaskningsrisikoen. Derfor vil vi på Seges arbejde for at få indført direkte såning af vintersæd som et alternativ til efterafgrøder.

En lavere udvaskning fra efterafgrøder end fra spildkorn eller normalsået vintersæd kræver, at efterafgrøden er veletableret. Det er langt fra altid tilfældet i praksis. Men målinger i cirka 90 efterafgrødemarker i efteråret 2019 og 2020 viste, at efterafgrøderne i gennemsnit havde optaget 25-30 kg kvælstof pr. hektar i de overjordiske dele. Sammenlignet med en optagelse på 10-15 kg kvælstof pr. hektar i normal sået vintersæd om efteråret tyder det på, at udvaskningen også i praksis er mindre fra efterafgrøder end vintersæd.

Nyt projekt om udvaskning

Men Kristian Thorup fra Københavns Universitet har en pointe, når han siger, at udvaskningen skal vurderes over hele sædskiftet og ikke kun i det enkelte år, hvor der er vintersæd eller efterafgrøder. Derfor begynder Seges et projekt her i 2022 sammen med netop Københavns Universitet og Aarhus Universitet, hvor dette spørgsmål skal belyses.

Seges blåstempler ikke – som anført i læserbrevet den 4. januar – myndighedernes krav om efterafgrøder. Problemet er, at det er en politisk beslutning, at kvælstofudvaskningen fra dyrkningsfladen skal reduceres, og det vil kræve ændringer af landbrugspraksis.

Problemet er, at efterafgrøder nogle steder – specielt på lerjord i tørre egne – ikke giver meget effekt, og derfor skal der mange til af dem for at opnå en stor reduktion. Der er derfor behov for at udvikle dyrkningssystemer med vintersæd, som kan reducere udvaskningen.

Tidlig såning er et effektivt virkemiddel til at reducere udvaskningen, men giver i praksis mange problemer. Mellemafgrøder med en efterfølgende sen såning af vintersæd er et andet virkemiddel, som også giver praktiske problemer, men som måske skulle udbredes mere. Men vi skal hele tiden søge at finde virkemidler, der kan afbøde de værste konsekvenser af de store efterafgrødekrav. For eksempel skal vi arbejde med direkte såning af vintersæd som et nyt alternativ.

Målrettet webinar

I læserbrevet beskyldes Seges for ikke at have omtalt flere alternativer på webinaret. Men webinaret var meget målrettet tilrettelagt for at belyse forskellen i udvaskning mellem vintersæd og efterafgrøder, og ikke for at behandle hele efterafgrødeproblematikken generelt.

For eksempel efterlyses i læserbrevet en omtale af et pilotprojekt, hvor krav til efterårsbevoksning målt fra satellit skal kunne erstatte efterafgrødekravene. Dette er faktisk et meget spændende projekt, som er igangsat af Seges i samarbejde med Landbrugsstyrelsen. Umiddelbart giver idéen mulighed for at kombinere en større fleksibilitet ved landmanden med en væsentlig afbureaukratisering.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også