Professor politiserer om kulstoflagring i jord
Gennem de senere år har Aarhus Universitet gentagne gange været udstillet for sin manglende uvildighed, og det ser ikke ud til at være slut. Senest har professor Jørgen E. Olesen således fremturet med sin personlige, negative mening omkring Carbon Farming, som EU vil have indført.
Niels Peter Ravnsborg er direktør i Agrovi. Foto: Henrik Sieben
Af Niels Peter Ravnsborg, direktør, Agrovi
Hvis flere forskere bruger årevis på at undersøge, indsamle data og konkluderer, at farven på en bil er dybblå – og en af dem bagefter går ud i offentligheden og siger, den er grøn. Hvad tænker du så?
Og deres universitet endda har solgt en rapport til myndighederne for millioner, hvori der entydigt står, at bilen er dybblå. Skal vi så tro, det er rapporten, der er korrekt? Eller den enlige forsker, som i dette tilfælde endda er professor, som har ret?
Jeg tror på, at rapporten er det tætteste, vi kommer på sandheden.
Rapporten, jeg referer til, er »Vidensyntese om conservation agriculture«, som Aarhus Universitet afleverede til fødevareministeriet i november 2020. I den står blandt andet, at dyrkningssystemet lagrer kulstof i jorden – nemlig omkring to tons pr. hektar i et ukendt antal år.
Men denne kulstoflagring afviser professor Jørgen E. Olesen fra samme universitet nu som en mulighed (Effektivt Landbrug 18/3, red.) – uden at han har ny forskning eller andet, der dokumenterer hans løsrevne påstand. Han fremturer endda med, at det »er spild af milliarder« at gå videre ad den vej i klimakampen.
En meget alvorlig påstand
Det her handler om noget meget alvorligt, nemlig om landmænds mulighed for at lagre CO2 som kulstof i jorden via deres dyrkningssystem. Og dermed være en del af løsningen for at bremse den globale opvarmning. Det handler også om at få øget biodiversitet i agerlandet, sænket forbrug af kunstgødning, mindre brug af sprøjtemidler, mindre udvaskning af næringsstoffer og øget dyrkningssikkerhed i fremtiden.
Set i det lys, er det både fremsynet og progressivt, når EU-kommissionen vil indføre, hvad de kalder carbon farming. Det går i korthed ud på, at landmænd dyrker deres jord på en måde, så der bliver hevet en masse CO2 ud af luften, som bliver til humus i jorden. Derved både stoppes udledningen samtidig med, at luftens indhold af klimagasser reduceres.
Systemet, der kan det, hedder conservation agriculture eller regenerativt landbrug eller sund jord – det er ikke navnet, men måden, jorden dyrkes på, som gør forskellen. Det er en meget lavthængende frugt, som mange landmænd er parate til at høste, hvis de blot får et passende incitament til at gå i gang.
Lad os komme i gang
Hos Agrovi har vi i mange år haft stort fokus på, at conservation agriculture eller tilsvarende er fremtidens dyrkningssystemer for rigtig mange landmænd såvel i Danmark som internationalt.
Multinationale giganter som Nestlé, Cargill og Arla Foods med flere har også set skriften på væggen. Nemlig at landbrugsjorden skal dyrkes på måder, der både er klimavenlige, giver stor biodiversitet og mindre forbrug af resurser.
Derfor virker det helt barokt, når Jørgen E. Olesen med sin enmandshær drager i felten med påstande, som direkte strider mod hans universitets dyrt betalte betjening af myndighederne.
Det bør han af sig selv stoppe med eller andre bør få ham til det.
- Hvis flere forskere bruger årevis på at undersøge, indsamle data og konkluderer, at farven på en bil er dybblå – og en af dem bagefter går ud i offentligheden og siger, den er grøn. Hvad tænker du så?
