Conservation agriculture er vejen til mindre lattergasudledning

Ny forskning viser, at der er mindre lattergasudledning fra en jord uden komprimerede spor og jordpakning, som man ser det på arealer, der er dyrket efter principperne i conservation agriculture (CA).

Af Søren Ilsøe, planteavler og pløjefrirådgiver, FRDK, Knudstrupgård, Fjenneslev, 4180 Sorø

Nye resultater fra Aarhus Universitet viser, at lattergasudledningen fra pakket jord er helt op til 42 gange højere end fra en jord, der ikke er pakket. 

Som forslag til at minimere risikoen for tab af lattergas nævner universitetet dæk og dæktryk og minimering af antal kørsler.

Jeg vil pege på CA-systemet som en løsning. Her er komprimerede spor og jordpakning ukendte begreber, og skader i foragre ikke et problem.

Det er afgørende, at vi får lavet undersøgelser, der kan vise, hvordan CA kan mindske lattergasudledningen, som alle resultater peger på. 

Det er et relevant og særdeles vigtigt spørgsmål i forhold til klimaberegninger og fremtidige afgifter. 

Lad os nu få tilvejebragt den viden, der skal til, for at CA kan være med til at sikre en mindre lattergasudledning.

Jordstrukturen er stabil i CA-systemet

Jeg har mange gange oplevet i mine CA-marker, at der er kørt gylle ud til vinterraps i efteråret, hvor en fuldt lastet TG25 gyllevogn kører ind i plejesporet fra landevejen. I foråret sker det igen, og herefter skulle man tro, at afgrøden ville være synligt skadet resten af sæsonen, og at jorden ville være massivt pakket.

Men nej, sådan går det ikke. Der ses end ikke dybere spor, og faktisk er det efter høst ofte vanskeligt at se, hvor plejesporen ligger.

Når mejetærskeren har kørt, er der heller ikke spor at se. Heller ikke i de våde høstår 2010 og 2011.  

Det skyldes, at jordstrukturen i CA-jord er meget stabil grundet masser af makro- og mikroporer, regnormegange og Glomalin (jordens eget limstof). 

Det betyder, at den kan bære disse belastninger i modsætning til en kunstigt løsnet jord, som meget let genpakkes, fordi den ikke har denne struktur.

Ingen skader efter flytning af RTK-spor

Mange har udtalt, at hvis man har faste RTK-kørespor og senere vil skifte til en anden arbejdsbredde, så er skaden i sporene uoprettelig, og der vil være synlige tegn på de gamle spor i mange år efter.

Det er ikke tilfældet i mine CA-marker. Jeg har selv skiftet fra 20 meter arbejdsbredde til 36 meter, og jeg kunne ikke se, hvor de gamle plejespor var allerede første høst efter omlægning til 36 meter. 

Jeg oplever heller ikke, at der er hverken pakning eller væksthæmning i foragrene, selvom der naturligvis er og har været masser af trafik, vendinger og indkørsler fra landevejen med gylle og lige ind i de gamle plejespor.

Læs også