bannerPos

En misforståelse at landbruget stadig fører krig mod kvælstof

Der er kommet skred i etablering af minivådområder, efter at støtteordningerne er forbedret. - Med det pres, der er fra det øvrige samfund på landbrugets udøvere, skal jeg ikke fortænke nogen i, at de etableres, lyder det i læserbrevet.

Debatindlæg

23-08-2019 10:16
- Jeg er lidt skuffet over, at landbrugets organisationer og øvrige aktører ikke stiller sig mere skeptisk overfor det gavnlige i at vedblive med at føre krig imod kvælstof (N), skriver Jørn Rasmussen. – Miljøministeriet bør anmeldes for at krænke proportionalitetsprincippet, mener han.

Af Jørn Rasmussen, Pilealle 5, 4760 Vordingborg, medlem af Nye Borgerlige

Der har endnu engang været en del opmærksomhed om minivådområdeordningen, der blev etableret i forbindelse med landbrugspakken i 2015. En del af begrundelsen for ordningen var, at den skulle opfange evt. overskydende udledt kvælstof, da pakken tillod ekstra gødskning sammenlignet med tidligere lovgivning.

Det primære landbrug var lykkeligt, bare de kunne få lov til at gøde ekstra, så måtte man se stort på øvrige generende/tåbelige elementer, der fulgte med.

- Vi må konkludere – ikke i modelverdenen – men i den virkelige, er der ingen situationer, hvor kvælstof er skadelig

Det er hidtil gået noget trægt med disse minivådområder. Men efter en del mediehysteri blev støtteordningerne forbedret, og der er kommet skred i tingene. Med det pres, der er fra det øvrige samfund på landbrugets udøvere, skal jeg ikke fortænke nogen i, at de etableres. I det mindste gør man det ikke uden at få fuld kompensation.

Men jeg er lidt skuffet over, at landbrugets organisationer og øvrige aktører, ingen nævnt ingen glemt, ikke stiller sig mere skeptisk overfor det gavnlige i at vedblive med at føre krig, nu i fjerde årti, imod kvælstof (N). Lad os remse nogle ting op, som ikke længere bør ignoreres.

Kvælstof er ikke skadeligt

Vi ved:

  • på hvilken fejlagtig baggrund at kvælstof blev udpeget som årsag til iltsvind i 1980’erne
  • at det ikke alene er N men forholdet imellem N og P, der er interessant for miljøpåvirkningen i det marine miljø
  • at i de måneder, hvor iltsvind hyppigst optræder, er der næsten ingen målbar N i havet
  • at i de vandløb, hvor de højeste tal for N findes, registreres ofte den største fiskeyngel
  • at en udledning på omkring 3.000 tons N i Lillebælt i 2016 ikke påvirkede havmiljøet negativt
  • at underskud af N i forhold til den til enhver tid tilgængelige mængde P i havet øger risikoen for »skidtalger«, som vanskeligere indgår i fødekæden
  • at hele totalkvælstofbalancemodellen, som dansk gødningslovgivning hviler på, har fået en sønderlemmende kritik af udenlandske forskere.

Dertil kommer, at max. 8 procent af havets indhold af kvælstof i indre danske farvande kommer fra vores landområder. De promiller kvælstof, som minivådområderne kan reducere i det marine miljø i det store billede, har overhovedet ingen betydning. I heldigste fald gør kvælstofbegrænsningen ingen skade, men der er større sandsynlighed for det modsatte.

Vi må konkludere – ikke i modelverdenen – men i den virkelige, er der ingen situationer, hvor kvælstof er skadelig.

Atmosfæren indeholder ca. 78 procent kvælstof og 20 procent ilt. Var 5-6 procent af kvælstoffet erstattet med ilt, var jordkloden en ubeboelig ildkugle. Deraf navnet kvælstof, som måske har nogle uheldige associationer.

Penge ud ad vinduet

Når det ikke kan forsvares at lave vådområder på grund af kvælstofbegrænsning, så bliver tilbageholdelse af fosfor trukket op af hatten.

Dertil kan oplyses, at Ortho-P (opløst fosfor) i 393 drænvandsundersøgelser fordelt over det ganske land var 66,5 procent under 0,05 mg/l, 98 procent under 0,5 mg/l og kun 1,5 procent over 0,5 mg/l.

Den lovmæssige grænseværdi for udledning af total P i renseanlæg er 1,5 mg /l.

Ved at bruge penge på at lave minivådområder på grund af tilbageholdelse af fosfor, hvor kun 1,5 procent af drænudløb nærmer sig grænseværdien for udledning ved spildevandsanlæg, eller hvor begrundelsen er at begrænse kvælstofudledning, burde Miljøministeriet anmeldes for at krænke proportionalitetsprincippet. Under alle omstændigheder er pengene smidt ud ad vinduet.

Mangler politisk fornuft

Kan man politisk forvente at få lidt fornuft ind i miljøpolitikken?

Siden Miljøministeriets oprettelse har ikke mindst Venstre og Konservative stået bag den førte miljøpolitik. I 13 ud af de sidste 17,5 år har de, bistået af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, vist, hvad blå side formår. I rød blok inkl. de Radikale fortoner fornuften sig endnu mere.

Nye Borgerlige er derfor sat i verden for at få fornuften og generationers opsparede erfaring tilbage i lovgivningen. Den erfaring, der var mere naturnær og havde respekt for naturlovene. Som omtalt har det borgerlige Danmark svigtet her. De har nok haft viljen, men ikke evnet at stå imod og i dag selv blevet medlem af den nye intellektuelle/snakkende klasse, der i dag sidder tungt på samfundets nøgleposter, inkl. mainstream-medierne.

Skamros ikke ny minister

Klassen har haft stor succes, er blevet så voluminøs, at det akademiske niveau i dag er så fortyndet, at de har mistet legitimiteten. Derfor må den rigide detailstyring af landbrugets driftsplanlægning ophøre. Den hviler på væsentlige områder på ufrugtbar mistillid og uvidenhed, herunder misforståelse af kvælstofs rolle i naturens kredsløb. 

Til slut vil jeg opfordre landbrugets aktører til at holde op med at skamrose en ny, uerfaren landbrugsminister, blot fordi han har en pose penge med i lommen. Hvad skal det til for, når vi alle sammen ved, at han er på vej ud ad en blindgyde. Det vil lette Nye Borgerliges arbejde i Folketinget, når vi skal forsøge at få frigjort landbrugets fulde potentiale såvel materielt som kulturbærende element i de hårdt plagede landdistrikter.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.
Side 1 af 1636 (32717 artikler)Prev1234567163416351636Next