bannerPos

En misforståelse at landbruget stadig fører krig mod kvælstof

Der er kommet skred i etablering af minivådområder, efter at støtteordningerne er forbedret. - Med det pres, der er fra det øvrige samfund på landbrugets udøvere, skal jeg ikke fortænke nogen i, at de etableres, lyder det i læserbrevet.

AF: DEBATINDLÆG

23-08-2019 10:16
- Jeg er lidt skuffet over, at landbrugets organisationer og øvrige aktører ikke stiller sig mere skeptisk overfor det gavnlige i at vedblive med at føre krig imod kvælstof (N), skriver Jørn Rasmussen. – Miljøministeriet bør anmeldes for at krænke proportionalitetsprincippet, mener han.

Af Jørn Rasmussen, Pilealle 5, 4760 Vordingborg, medlem af Nye Borgerlige

Der har endnu engang været en del opmærksomhed om minivådområdeordningen, der blev etableret i forbindelse med landbrugspakken i 2015. En del af begrundelsen for ordningen var, at den skulle opfange evt. overskydende udledt kvælstof, da pakken tillod ekstra gødskning sammenlignet med tidligere lovgivning.

Det primære landbrug var lykkeligt, bare de kunne få lov til at gøde ekstra, så måtte man se stort på øvrige generende/tåbelige elementer, der fulgte med.

- Vi må konkludere – ikke i modelverdenen – men i den virkelige, er der ingen situationer, hvor kvælstof er skadelig

Det er hidtil gået noget trægt med disse minivådområder. Men efter en del mediehysteri blev støtteordningerne forbedret, og der er kommet skred i tingene. Med det pres, der er fra det øvrige samfund på landbrugets udøvere, skal jeg ikke fortænke nogen i, at de etableres. I det mindste gør man det ikke uden at få fuld kompensation.

Men jeg er lidt skuffet over, at landbrugets organisationer og øvrige aktører, ingen nævnt ingen glemt, ikke stiller sig mere skeptisk overfor det gavnlige i at vedblive med at føre krig, nu i fjerde årti, imod kvælstof (N). Lad os remse nogle ting op, som ikke længere bør ignoreres.

Kvælstof er ikke skadeligt

Vi ved:

  • på hvilken fejlagtig baggrund at kvælstof blev udpeget som årsag til iltsvind i 1980’erne
  • at det ikke alene er N men forholdet imellem N og P, der er interessant for miljøpåvirkningen i det marine miljø
  • at i de måneder, hvor iltsvind hyppigst optræder, er der næsten ingen målbar N i havet
  • at i de vandløb, hvor de højeste tal for N findes, registreres ofte den største fiskeyngel
  • at en udledning på omkring 3.000 tons N i Lillebælt i 2016 ikke påvirkede havmiljøet negativt
  • at underskud af N i forhold til den til enhver tid tilgængelige mængde P i havet øger risikoen for »skidtalger«, som vanskeligere indgår i fødekæden
  • at hele totalkvælstofbalancemodellen, som dansk gødningslovgivning hviler på, har fået en sønderlemmende kritik af udenlandske forskere.

Dertil kommer, at max. 8 procent af havets indhold af kvælstof i indre danske farvande kommer fra vores landområder. De promiller kvælstof, som minivådområderne kan reducere i det marine miljø i det store billede, har overhovedet ingen betydning. I heldigste fald gør kvælstofbegrænsningen ingen skade, men der er større sandsynlighed for det modsatte.

Vi må konkludere – ikke i modelverdenen – men i den virkelige, er der ingen situationer, hvor kvælstof er skadelig.

Atmosfæren indeholder ca. 78 procent kvælstof og 20 procent ilt. Var 5-6 procent af kvælstoffet erstattet med ilt, var jordkloden en ubeboelig ildkugle. Deraf navnet kvælstof, som måske har nogle uheldige associationer.

Penge ud ad vinduet

Når det ikke kan forsvares at lave vådområder på grund af kvælstofbegrænsning, så bliver tilbageholdelse af fosfor trukket op af hatten.

Dertil kan oplyses, at Ortho-P (opløst fosfor) i 393 drænvandsundersøgelser fordelt over det ganske land var 66,5 procent under 0,05 mg/l, 98 procent under 0,5 mg/l og kun 1,5 procent over 0,5 mg/l.

Den lovmæssige grænseværdi for udledning af total P i renseanlæg er 1,5 mg /l.

Ved at bruge penge på at lave minivådområder på grund af tilbageholdelse af fosfor, hvor kun 1,5 procent af drænudløb nærmer sig grænseværdien for udledning ved spildevandsanlæg, eller hvor begrundelsen er at begrænse kvælstofudledning, burde Miljøministeriet anmeldes for at krænke proportionalitetsprincippet. Under alle omstændigheder er pengene smidt ud ad vinduet.

Mangler politisk fornuft

Kan man politisk forvente at få lidt fornuft ind i miljøpolitikken?

Siden Miljøministeriets oprettelse har ikke mindst Venstre og Konservative stået bag den førte miljøpolitik. I 13 ud af de sidste 17,5 år har de, bistået af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, vist, hvad blå side formår. I rød blok inkl. de Radikale fortoner fornuften sig endnu mere.

Nye Borgerlige er derfor sat i verden for at få fornuften og generationers opsparede erfaring tilbage i lovgivningen. Den erfaring, der var mere naturnær og havde respekt for naturlovene. Som omtalt har det borgerlige Danmark svigtet her. De har nok haft viljen, men ikke evnet at stå imod og i dag selv blevet medlem af den nye intellektuelle/snakkende klasse, der i dag sidder tungt på samfundets nøgleposter, inkl. mainstream-medierne.

Skamros ikke ny minister

Klassen har haft stor succes, er blevet så voluminøs, at det akademiske niveau i dag er så fortyndet, at de har mistet legitimiteten. Derfor må den rigide detailstyring af landbrugets driftsplanlægning ophøre. Den hviler på væsentlige områder på ufrugtbar mistillid og uvidenhed, herunder misforståelse af kvælstofs rolle i naturens kredsløb. 

Til slut vil jeg opfordre landbrugets aktører til at holde op med at skamrose en ny, uerfaren landbrugsminister, blot fordi han har en pose penge med i lommen. Hvad skal det til for, når vi alle sammen ved, at han er på vej ud ad en blindgyde. Det vil lette Nye Borgerliges arbejde i Folketinget, når vi skal forsøge at få frigjort landbrugets fulde potentiale såvel materielt som kulturbærende element i de hårdt plagede landdistrikter.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Åbent hus landet over

I denne weekend og de kommende weekender afholdes en række åbent-hus-arrangementer hos din lokale maskinhandler.

- Vi afventer politiets undersøgelse

Vi afventer politiets undersøgelse, siger Kim Heiselberg i kølvandet på en artikel i Avisen Danmark, hvor en blodprøve i en besætning under det såkaldte røde kontrolsystem (det vil sige en avls- eller opformeringsbesætning) skulle have været testet for PRRS, men hvor analysen angiveligt blev aflyst af en ledende medarbejder i Seges.

Minister vil styrke kontrol af dyrlæger

Et eksportcertifikat underskrevet af de danske myndigheder skal være uangribeligt. Derfor vil Fødevarestyrelsen nu styrke kontrollen med besætningsdyrlægerne efter et tilfælde, hvor anmeldepligten af husdyrsygdomme muligvis er blevet tilsidesat. Det konkrete forhold er anmeldt til politiet.

Femte år i træk med BNP-vækst på over 2 procent

Den danske økonomi er i topform, men corona-virusudbruddet kan give en vækstpause, vurderer Nykredit.

Dambruger sælger nu sit livsværk

Hellevad Mølles Dambrug i Sønderjylland er sat til salg. For det unge par, der vil arbejde med dyr og fødevareproduktion, er det et billigt alternativ til et landbrug. Positivt dækningsbidrag fra dag ét.

Årets Gartner 2020

Årets Gartner er kåret og det blev Lotte og Henrik Christensen, der er anden generation på Gunnar Christensens Planteskole, som blev grundlagt i 1962.

Stor forskel på tysk og dansk vedligeholdelse af vandløb

Et dronefoto af to nabomarker – en dansk og en tysk – gør det tydeligt, at der er forskel på afvandingsmulighederne i de to lande.

Vær klar, hvis eksporten lukker midlertidigt

Specielt producenterne af 30 kilos grise til udlandet bør forholde sig til risikoen for en midlertidig nedlukning af eksporten, hvis Tyskland for afrikansk svinepest. Men gå ikke i panik, lød det fra formanden for svineproducenterne i VKST på årsmøde.
Side 1 af 1782 (35623 artikler)Prev1234567178017811782Next