bannerPos

Lovpligtig miljøkatastrofe

Jeg kan da godt forstå, vi ikke har den biodiversitet f.eks. her i Gudenåen … Men ingen politiker er interesseret i vide noget som helst om alle de farlige giftstoffer, som bliver lukket direkte ud i åer, søer og andre vandløb igennem kloakseparering, skriver Esben Tøttrup. Arkivfoto

AF: DEBATINDLÆG

23-10-2019 07:00

Af gårdejer Esben Tøttrup, Vindumvej 28, Bjerring, 8850 Bjerringbro

I disse tider snakkes der meget om natur, CO2, klima, opvarmning, regn, tørke, klimaændringer, dyrevelfærd, grundvand og ikke mindst vandmiljø, N, iltsvind og ålegræs. Alle har en holdning og mange har en mening.

De lærde (såkaldte professorer) skændes om det, Facebook-brugere skriver løs på godt og ondt og politikerne kæmper om stemmerne.

I de 40 år, jeg har været en del af landbruget, har vi set siden midt firserne, at det ikke handler om fakta men holdninger. Og inden for de sidste små 3-5 år er der gået helt gak i det.

Alt regnvand løber sammen

Tag f.eks. adskilles af regnvand og kloak (kloakseparering).

Rigtig mange steder rundt om i det ganske land graves der på fuld blus for at adskille regnvand fra husholdningernes kloaknettet. Alt regnvand løber sammen - lige fra veje og P-pladser osv. og direkte ud i vores natur, uden at vi ved, hvad der bliver ledt ud.

Men hold nu op med at give landbruget skylden for, at de danske åer, søer og indre danske farvande er ødelagt

I gamle dage kom alt kloak og regnvand for det meste igennem et regningsanlæg. Her tog man prøver konstant. Og derved vidste man (næsten), hvad der blev lukket ud i naturen.

Med stor undren

Derfor er det med den største undren, at man ikke har stillet sig det spørgsmål nu, hvad bliver der lukket ud fra disse anlæg som omhandler regnvands-ledningsnettet.

Vi ved, at vejrabatter er sundhedsfarlige og fulde af gift osv. Vi ved, at ukrudtsmidler bliver brugt på fliser, mv. på befæstede arealer.

Vi ved også, at der saltes i stor stil, og derved udledes der salt direkte ud i ferskvand. Vi ved, at der ikke er kontrol med brugen af regnvands-ledningens-nettet.

Bundlinjen er, at ingen i dag ved, hvad der lukkes ud af kemiske stoffer osv. fra den omfattende kloakseparering, der forgår i hele landet. Men alle ved, at de danske landmænd er de største syndere på udledning af N til vandmiljøet og grundvand. Det er det, befolkningen har fået at vide, igennem en del år nu.

Vi har skudt os i foden

Men ingen politiker er interesseret i vide noget som helst om alle de farlige giftstoffer, som bliver lukket direkte ud i åer, søer og andre vandløb igennem kloakseparering.

Jeg kan da godt forstå, vi ikke har den biodiversitet f.eks. her i Gudenåen, hvor havørreden ifølge »Gudenå Nyt april 2018« næsten er væk på rekordtid.

Man har politisk kun satset på en »hest« - nemlig dansk landbrug som synder!

Men har vi skudt os selv i foden med alle disse investeringer i miljø (kloakseparering) uden at vide noget som helst om, hvad der kommer ud i Naturen?

Ja, det har vi, skudt os selv i foden.Og det skal man ikke have en lang uddannelse for at kunne se.

Hus forbi

Heldigvis er der også steder, hvor vandet samles i små damme inden det ledes videre, med den virkning sådan en dam nu har (bundfældning). Og igen, har man styr på udledning fra disse damme?

Jeg kalder det for den største naturkatastrofe i Danmarkshistorien, og så endda lovpligtig. Jeg er helt på det rene med, at det vil ske på den måde, vi håndter spillevand i dag.

Men hold nu op med at give landbruget skylden for, at de danske åer, søer og indre danske farvande er ødelagt. Vi har ikke noget med disse handlinger at gøre. Dansk landbrug ønsker at værne om naturen, vi lever af den, den er ikke længere.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.

Nu afgøres om aksbeskyttelsen i hvede skal deles i to sprøjtninger

Planteavlskonsulenter landet over foretager hver uge observationer i afgrøderne og melder angreb af skadegørere ind til landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Her er en kort status på denne uges registreringer.

Studietur til Brasilien og Argentina

Landbrug, natur og kultur er meget anderledes i Brasilien og Argentina på grund af helt andre klimatiske og politiske betingelser. Nu er der en chance for at opleve det på en studietur fra 18. november til 1. december i år.

Det trækker mod en tidlig høst

- Afgrøderne står godt lige nu, men vejrudsigten siger tørt og varmt de kommende uger. Så jeg forudser, det bliver en tidlig høst indenfor den normale høstperiode, vurderer Mogens Hansen.

No till giver senere såning af vårafgrøder

På Lynggård har man efterhånden mange års god erfaring med pløjefri dyrkning. - Vi ser mest en udfordring i koldere jord om foråret og dermed let 14 dages senere såning af vårafgrøder, siger driftsleder Mogens Hansen.

Tyve års tjek på om pesticider udvaskes til grundvandet

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) blev for 20 år siden skabt ud fra et politisk ønske om at sikre kvaliteten af grundvandet. VAP har siden leveret resultater om risikoen for udvaskning af pesticider og dermed ny viden til reguleringen af pesticider.

Udlejning af landbrugsejendomme

De fleste landbrug råder ofte over et eller flere stuehuse, som ikke anvendes i forbindelse med driften, men derimod udlejes til enten private eller medarbejdere.

Sæt et vandur på strengen og undersøg vandets indhold

En ko skal drikke tre gange sin ydelse, men gør den det? En bygningsrådgiver anbefaler at få sat et vandur på streng, at få lavet en vandanalyse og gjort vandkarrene rene hver eneste dag. Og sidst, men ikke mindst, bør man tænke over, om ens vandkar hænger i den rigtige højde, 70-70 centimeter over jorden.
Side 1 af 1849 (36973 artikler)Prev1234567184718481849Next