Debattør: Er danske landmænd bedre stillet uden Seges?

Af Vagn Lundsteen, direktør og planteavlsrådgiver, AgroPro, Fjorddraget 28, 4300 Holbæk

Hvis Seges ville bryde båndene til Landbrug & Fødevarer, ville svaret blive nej. Så ville Seges kunne fremstå som et upolitisk rådgivningsorgan, med en bestyrelse, der var valgt af alle danske landmænd. Men så længe at Seges er under politisk indflydelse fra L&F, er vi bedre tjent uden. Troels Toft skriver, at andre lande er misundelige på den danske rådgivning!

Jeg vil gerne vide, hvad det er, de er misundelige over? Den danske miljølovgivning, som er den skrappeste i Europa, og som Seges har været en del af, gennem kompromisser, samarbejde og afstemninger? Det for lave pesticidforbrug, som ofte er skyld i: forkert, for dårlig og for sen rådgivning? Eller de for lave kvælstofnormer, som er afstemt med Seges? Da vi i BL (Landsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, red.) begyndte at kritisere kvælstofnormerne, fik vi at vide: »De kommer aldrig til at blive ændret«. Men vi var nogle, der ikke gav op. Utallige eksempler på kompromisser om ammoniak, efterafgrøder, randzoner, sprøjtefrie områder, økologi. Listen er lang.

Provokerende udmelding

Sagen er jo den, at Seges ville blive erstattet af et landbrugsuniversitet, som i andre lande, der på uvildig vis ville lave samme slags forsøg som Seges. Samfundet har fejlagtigt den opfattelse, at Seges varetager landbrugets sag, hvilket automatisk medfører en modreaktion fra venstrefløjen, universiteter og organisationer.

Troels Toft kommer i sit indlæg den 17. august med nogle provokerende udmeldinger om vores rådgivning: »egne teorier, kombineret med fornemmelser og følelser, samt fiffige input fra udlandet eller kommercielle firmaer, som ikke har været afprøvet under danske forhold.« Hvis vi udlader, hvad kommercielle firmaer har opfundet/opdaget, og hvad der er fundet i udlandet, ville der ikke være meget tilbage at rådgive ud fra. Nytænkning og opdagelser vokser ikke i Seges’ have. Her tænkes sjældent på landmanden, men oftere på: »hvad kan vi (Seges) tjene penge på«.

Forkert, for sent, for lidt

Rådgivning til tiden. Det nytter ikke noget at bruge sidste års forsøgsresultater, hvis væksten er en anden i år (hvilket den oftest er). Den dygtige rådgiver kommer tit og meget i marken og vurderer på forhold og udvikling. Det nytter ikke noget at sidde bag et skrivebord og lave sprøjteplaner med 2 behandlinger, hvis 4 er det rigtige. Det nytter ikke noget at udskrive planer med mangan gang på gang, hvis der ikke er manganmangel, men i stedet noget andet, fx svovl eller fosfor.

- Jeg vil gerne vide, hvad det er, de (Seges, red.) er misundelige over? Den danske miljølovgivning, som er den skrappeste i Europa, og som Seges har været en del af, gennem kompromisser, samarbejde og afstemninger?

Vi tager flere hundrede plantesaftanalyser hvert år, for at konstatere mangler og det modsatte. Vi har fremturet omkring TYV-virus i raps, men blevet mødt af kritik fra Seges. Trods det at halvdelen af de højestydende i 2019 landsforsøgene er TYV tolerante. Hvorfor skal Seges-rådgivningen altid være bagefter? Hvorfor ikke være på forkant? Jeg kunne godt tænke mig at lave et regnestykke over, hvor mange milliarder kroner danske landbrugsfamilier har tabt på dårlig Seges-rådgivning gennem tiderne? Forkert, for sent, for lidt.

Placeret fosfor

Vi har anvendt placeret fosfor i vore markplaner i 15 år. Ikke en af vore kunder ville undlade det. Det er ikke til debat. Afgrøderne får en god start, god overvintring og færre mangelsygdomme. Alligevel anbefaler Seges, at DAP (fosfor) kun anvendes i år med kolde og fugtige forhold, ved fosfortal under 2,5, eller hvor der er store problemer med manganmangel. Hvorfor? Er det fordi vi andre har opdaget fordelene ved placeret fosfor?

Jeg har kæmpet mange kampe mod Seges. Oftest har jeg fået ret. Nytænkning udvikles ikke af konsulenter, der sidder blege bag et skrivebord frem til 1. maj. De udvikles af rådgivere, der bruger det meste af tiden i marken samt læser professionel faglitteratur fra udlandet. Som kommer rundt hos landmændene og bringer gode ideer videre.

Bedriftsniveau

Danmark er et lille land. Alligevel er der store geografiske, klimatiske og jordbundsmæssige forskelle. Der kan ikke laves forsøg og rådgivning, der dækker alle. Rådgivning laves på bedriftsniveau, med udgangspunkt i bedriften. Det er her, de store gevinster hentes.

Når der arbejdes med den enkelte bedrift og alle faktorer, kan man som rådgiver gøre en stor forskel. Det er fuldstændigt som med dyrlæger, der bringer besætninger op fra bunden af listen til toppen. Præcisionslandbrug kan være en måde at øge indtjening på, men jeg opfatter det som være blandt de »øverste frugter i træet«. Der er mange lavt hængende frugter, der kan plukkes først og som ikke »koster spidsen af en jetjager«. Jeg føler lidt, at præcisionslandbrug er endnu en knap, der kan skrues på i forhold til at hente penge fra de stadigt færre landmænd.

Et forhold mellem landmand og rådgiver fungerer bedst, hvis landmanden stiller krav til rådgiveren, som stiller krav til landmanden. Som vi plejer at sige, »vore kunders succes, er vores succes«.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.