Fynboer har nydt og elsket synet af deres syrener i århundreder, men nu har resten af Danmark også så småt fået øjnene op for den unikke og poetiske landskabsoplevelse, man får her, når syrenerne blomstrer. Det skriver Haveselskabet i en artikel, hvor gartner Joel Klerk giver syrentips.

I artiklen fortælles blandt andet, at de sydfynske syrener i hvert fald går et par hundrede år tilbage og som sådan må betragtes som en spillevende landskabs-kulturarv.

Syrenerne blev plantet som læhegn og skel mellem marker og grunde, og ud til vejene, men syrenerne blev også brugt til brændsel og en form for ris, som blev lagt ned i åerne som dræn og oprensning. Planterne vedligeholdes af både kommuner og lodsejere, alt efter hvor de står. Traditionelt er de altid blevet skåret helt ned hvert syvende år for at vedligeholde og forny planten og blomstringen, men altid således, at basen bliver stående. Hegnene har med årene mange steder antaget flotte, bløde former med en velfordelt blomstring på hele busken.

De sydfynske syrener er primært almindelig syren, Syringa vulgaris, men i den store og mangfoldige syrenfamilie findes der masser af andre, fine arter og sorter til dem, der vil have nye syrener i deres haver.

Mange af dem er produceret af Joel Klerks Planteskole i Nordsjælland. Ifølge Haveselskabet har gartner Joel Klerk fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig i markedet af både velafprøvede evergreens og nye, spændende sorter. Dem fortæller han om på Haveselskabets hjemmeside, hvor han også deler ud af sine gode dyrknings- og plejetips.

Læs mere om det sydfynske syrenfænomen på haveselskabet.dk.