FORLEDEN »TILLOD« VI os at rette en kritik mod Økologisk Landsforening. Blandt andet fordi foreningen tilsyneladende har fået den idé, at almindelig landbrugsdrift skal i graven: Husdyrene på gårdene skal nærmest udryddes, hvis verden skal have en fremtid, synes grundholdningen i dele af foreningen at være. Men kun i dele af foreningen. For udmeldelserne står i kø – mange medlemmer kan ikke se sig selv i en forening, der på den måde udskammer landmandskolleger og landmandsejede fødevarevirksomhe