Klimadepressioner: Ja, godaw do!
DET HAR ÅBENBART været både fornøjeligt og tankevækkende forleden hos rådgivningshuset Sagro. Her havde man inviteret husholdningslærerinde og debattør Trine Krebs til to øko-årsmøder. Det sker, som Sagro udtrykker det, i en tid, hvor vi alle mødes af argumenter for at begrænse kødforbrug; som bæredygtighed, dyrevelfærd, miljø, klima og dyreetik.
NOGLE AF OS er måske ved at være en smule trætte af al den klima-snak. Ikke at klima-debatten ikke er væsentlig. Det er den. Men meget af debatten og mange af de, der erklærer sig særligt bekymrede, synes at indtage en nærmest hysterisk position. Igen og igen tæver mange løs på kødspisere og landbrugsproduktion som roden til alt klima-ondt i denne verden. På mødet hos Sagro trøstede husholdningslærerinde Trine Krebs dog med, at for hver vegetar, der kommer i den vestlige verden, kommer der ti nye kødspisere til i den østlige.
DET ER SÅDAN set sådan, virkeligheden er. Det er udgangspunktet. Ikke kødløse fællesspisninger på Østerbro og omegn. Det er ligegyldigt at debattere. Det betyder absolut ingenting for klimaet. Nu har modeugen i København så fået en ny direktør. Tillykke med det. Chefen portrætteres i weekendens udgave af Børsen. Og her lyder det, at direktøren for modeugen jævnligt får en klimadepression. Men på spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan forsvare at arbejde med mode, når man er SÅ bekymret for klimaet, lyder det: »Jeg kan godt lide mode, og jeg synes, mode skal have lov til at være her«.
JA, GODAW DO! er der muligvis en fødevareproducent eller to, der kunne tænke sig at tilføje. Naturligvis er det glimrende, hvis også modebranchen, der i Børsen anslås at stå bag otte procent af verdens CO2-udledning, arbejder i en mere klimavenlig retning. Det skal den nye direktør da have ros for at sætte sig som mål.
MEN HVOR ER det dog belastende at høre om klimadepressioner fra folk med en modeuge-direktørs samfundsposition. Lad os tillade os at gætte på, at modedirektøren har flere par sko og flere sæt klimabelastende tøj end gennemsnittet. Både i Danmark og i udlandet. Lad os også gætte på, at man som modedirektør flyver og kører mere rundt på »inspirationsture« i verden end gennemsnittet.
LAD OS UNDERSTREGE, at vi synes det er fantastisk, der er en blomstrende modebranche i Danmark. Og at vi er kendt verden over for vores designfærdigheder og har en modeuge med en ung direktør på 36 år i spidsen. Men hvor er det dog belastende at høre om klimadepressioner fra samme dele af erhvervs- og kulturlivet, der – skåret helt ind til klima-benet – er noget af det mest overflødige i denne verden. Ærligt talt.
