LANDBRUGET HAR I en længere periode hævdet over for det øvrige samfund, at erhvervet er en del af løsningen og ikke problemet, når man taler klima og miljø. Længe har det været for døve øren. Men selvom landbruget i nogle politiske kredse fortsat får drøje hug i den igangværende valgkamp, så begynder der også at ske noget.

TINGENE RYKKER SIG. Det samme er tilfældet hos landmændene selv. I dagens avis får pløjefri dyrkning en del spalteplads. Det er der én overvejende årsag til. Pløjefri dyrkning får mere plads hos danske landmænd. Markant mere. Arealet er nu oppe på 356.280 hektar. Det er 25 procents fremgang fra 2016-2018. Og dyrkningsprincipperne, der også kaldes agriculture conservation, begynder også at få mere og mere politisk bevågenhed.

FOR NYLIG VAR en række folkevalgte med i en høring om emnet på Christiansborg. Og i mandags kunne en række fremtrædende politikere på et valgmøde på Agerskov Kro høre, at landbruget har potentialet til at lagre hele Danmarks CO2-reduktion i jorden. Blandt andet gennem pløjefri dyrkning. For formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen (DF), var det ny viden. Men den nye viden skal bruges, forsikrede hun Effektivt Landbrug.

VI ER NATURLIGVIS helt med på, at der er udfordringer ved at fravælge ploven. Og det er ikke alle steder, det giver mening eller er realistisk. Men de landmænd, der i 2018 dyrkede 356.280 hektar pløjefrit, tager næppe fejl. Det gør de mange, der i de kommende år sandsynligvis også vælger at så direkte, forhåbentligt heller ikke.

DET VIL GIVE god mening, hvis politikerne i den kommende valgperiode opprioriterer forskning på området. Det samme gælder erhvervet selv. Der er således en række elementer i den pløjefri dyrkning, der falder lige ned i den igangværende klimadebat. Et mindre dieselforbrug. En reduceret CO2-udledning fra jorden og en beviselig større biodiversitet i marken er blot nogle af de elementer, der falder i tråd med tidens debat.

SAMTIDIG VIL DET være sandsynligt, at vi med tiden kommer til at se politikere foreslå, at pløjefri dyrkning får særbehandling, når der skal uddeles EU-støtte. Omkring hver sjette hektar dyrkes nu med ingen eller megen lidt kontakt med bøjet stål og jern. Landbruget er ganske rigtigt en del af løsningen. Og en del af løsningen kan hedde conservation agriculture.

Pløjefri dyrkning