Midt i en krænketid: Men man må godt overfor en "hvid bondemand"

NÅR MAN TALER med landmænd eller læser læserbreve skrevet af bønder, gives der ofte udtryk for, at man er et presset erhverv. Ikke blot økonomisk. Men i høj grad på sit image. Noget af kritikken fra omverdenen kan sagtens være berettiget. Men mange landmænd giver ofte udtryk for, at man er ked af konstant at blive beskyldt for at tilsvine miljøet, forgifte drikkevandet, mishandle husdyrene og naturen.

ET EKSEMPEL HERPÅ kunne være »Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland«, som det lød forleden på hjemmesiden gylle.dk. Siden er et forum for stærkt landbrugskritiske røster. Særligt konventionelt landbrug får hug. Men kritik skal man naturligvis kunne tåle, tage til efterretning eller tilbagevise og debattere. Sådan er livet i et demokrati. Heldigvis.

ELLER ER DET nu også det? For hvor tonen overfor landbruget tilsyneladende gerne må være både benhård, nedværdigende og krænkende, sådan som mange af erhvervets udøvere selv opfatter det, gælder der andre regler for den måde, vi må tale om og til folk i andre dele af samfundet. Tag nu de såkaldt højere læreanstalter. Her skal både elever og lærere vare deres mund.

PÅ DEN TIDLIGERE Handelshøjskolen i København, CBS, har en »brun« underviser nu fået en undskyldning af CBS-ledelsen for, at man ved en samling på skolen, hvor underviseren deltog, sang sangen »Den danske sang er en ung blond pige«. Underviseren følte sig krænket. Hun var nemlig ikke inkluderet i det gode selskab med sin brune hud. Og ledelsen har nu rost hende for kritikken og givet hende håndslag på, at sangen muligvis er sunget på CBS for sidste gang.

DEN SAG HAR naturligt nok vakt en del debat. Og fået en del medieomtale. Det finder vi helt berettiget. Men vi kan samtidig ikke lade være med at undre os over, at hele denne krænkelseskultur, der er opstået på landets skoler og universiteter, ikke rigtigt tæller og måske slet ikke er gældende, hvis man er en hvid bondemand fra »Lars Tyndskids mark« et sted langt væk fra universitetsmiljøerne.

HVIS PRESSEN GAD lede et par minutter, kunne den finde tonsvis af eksempler på, at danske landmænd er krænkede. Alene fordi de udøver deres håndværk på helt lovlig men konventionel vis. Historien viser, at det ikke har den mindste interesse i vide mediekredse, hvor der synes at være klare regler for, hvem der kan og må føle sig krænket, hvis det skal debatteres. Alene det synes at være krænkende. Heldigvis er danske landmænd – blond pige eller ej – lidt mere tykhudede end flertallet. Var det ikke tilfældet, var mange bukket under for længst.