DET ER EN bemærkelsesværdig udtalelse, kontorchef i Miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen kommer med i dagens avis. Her forsikrer han: »Man kan altid stole på, hvad vi siger«. Naturligvis må en sådan utopisk ufejlbarlighed til enhver tid være målet for en styrelse. Eller for et fagblad som Effektivt Landbrug. Men sådan er livet ikke. Det er derfor en ret arrogant udtalelse. Ikke mindst taget i betragtning af, at styrelsen naturligvis har begået masser af fejl gennem årene.
I DEN KONKRETE sag, som vi omtaler i dagens avis, fra Karrebæk Fjord, gik Miljøstyrelsen som udgangspunkt ud og sagde, at alt var, som det skulle være. Det var det imidlertid ikke. Man havde nemlig givet Næstved Havn tilladelse til at dumpe bundaffald fra en oprenset sejlrende inde i selve fjorden, hvor man foretager miljømålinger, som landbrugets reguleres efter. Man kan altså ikke altid stole på, hvad styrelsen siger.
MAN KAN HELLER ikke altid stole på, hvad styrelsen gør. I sagen fra Karrebæk Fjord har en »menneskelig fejl« ifølge styrelsen ført til, at Næstved Havn fik tilladelsen til at dumpe sit oprensningssediment inde i fjorden. Så fejl forekommer altså, i både tale og på skrift. Og man kan undre sig over, hvis en medarbejder kan lave en »menneskelig fejl« med sådanne konsekvenser. Hvor er den miljømæssige korrekturgang i styrelsen henne her, må man spørge sig selv.
OGSÅ I DEN meget vidtgående grundvandssag, som avisen her har afdækket med Miljøstyrelsen i centrum, vidner om, at der begås stribevis af fejl i styrelsen. I den sag kunne hverken vi, landbruget eller EU-Kommissionen altid stole på, hvad styrelsen sagde eller indberettede. Man har til eksempel oversat definitionen af grundvand i Vandrammedirektivet forkert. Man har dokumenterbart indberettet forkerte tal om Danmarks grundvand til EU-Kommissionen. Kommissionen har selv understreget, at den på baggrund af danske indberetninger troede, at 20 procent af Danmarks grundvand indeholdt mere nitrat end EU’s grænse. Fejlen lå alene hos styrelsen.
MÅ VI OGSÅ minde om, at det i sommeren 2017 kom frem, at det tog Miljøstyrelsen 16 måneder at opdage, at det laboratorium, styrelsen brugte til at analysere vandprøver fra vandløb og søer for kvælstof og fosfor, har lavet fejl. Prøverne var væk – det samme var data for kvælstof og fosfor for hele 2016 og dele af 2017. Det skete i kølvandet på, at styrelsen to gange i pressemeddelelser har måttet forklare og beklage graverende fejlindberetninger og databehandling i førnævnte grundvandssag. Ufejlbarlige er ingen. Vi må derfor opfordre til en smule mere ydmyghed og egenkontrol i Miljøstyrelsen. Det ville, tænker vi, styrke styrelsens troværdighed i vide landmandskredse.