800 år gammel hovedgård har kastet sig ud i præcisionsjordbrug

På Eskjær Hovedgård på Salling har der i år været gang i den nye gødningsspreder med graduering, som blev indkøbt sammen med GPS-skærm, der også kan styre såmaskinen. Her er det et bevidst valg mod at reducere efterafgrødekravet.

- Vi har selvfølgelig et stort ønske om at fremtidssikre bedriften, og derfor var det naturligt at kigge mod præcisionsjordbruget, siger Johan Schütte. Sidste år købte Johan Schütte en ny gødningsspreder med graduering sammen med en GPS-skærm, som bruges til tildelingskortene. Skærmen kan også styre bedriftens såmaskine, der ligeledes kan graduere.

For at mindske behovet for efterafgrøder i fremtiden har 34-årige Johan Schütte, der driver Eskjær Hovedgård ved Roslev på halvøen Salling, kastet sig ud i præcisionsjordbrug.

Sidste år blev en ny gødningsspreder med graduering indkøbt sammen med en GPS-skærm, som bruges til tildelingskortene. Skærmen kan også styre bedriftens såmaskine, der ligeledes kan graduere.

- Vi har selvfølgelig et stort ønske om at fremtidssikre bedriften, og derfor var det naturligt at kigge mod præcisionsjordbruget. Det skyldes jo også, at vi på den måde kan reducere efterafgrødekravet, og det betyder selvfølgelig en hel del, siger Johan Schütte, der driver Eskjær Hovedgaards 850 hektar og slagtesvineproduktion sammen med sin far.

I foråret blev udsæden til 30 hektar vårbyg gradueret, og i år blev den sidste gødning i hveden også tildelt med graduering.

License to produce

For Johan Schütte er der en formodning om, at investeringen udmønter sig i udbyttet på sigt. Men det er ikke nødvendigvis det bærende element.

- Det handler jo om »license to produce«, for vi er nødt til at passe på både miljø og omgivelser, og der er ingen tvivl om, at det her er et skridt i den rigtige retning. Vi er stadig på så tidligt et stadie, at der ikke er resultater på bundlinjen endnu. Men for mig vægter hensynet til bæredygtigheden mindst lige så meget. Og holder vi os med teknikken her på et nul rent økonomisk, så har vi alligevel fået point på klimakontoen – og det betyder også meget, siger Johan Schütte, der er overbevist om, at det kommer til at spille en større rolle i fremtiden rent politisk.

- Så snart man finder ud af, hvordan man kan skrue det sammen med lovgivningen, så tror jeg, at vi kommer til at se meget større krav, der peger i retning af mere præcisionsjordbrug. Den udvikling vil jeg gerne være på forkant med.

Droner og robotter i fremtiden

På Eskjær Hovedgaard ser Johan Schütte også, at præcisionsjordbruget er fremtiden for hans landbrug.

- Jeg tror, at robotter kommer til at fylde en hel del mere i produktionen i fremtiden. Og jeg har en klar forventning om, at jeg inden for fem år har droner. Det næste er, at vi skal til at bruge Thistle Tool, som med droner registrerer tidsler i marken før høst, og som vi så kan køre igennem med tildelingskort til sprøjtning. Derudover skal vi helt overordnet have mere præcisionsjordbrug på sprøjten, siger Johan Schütte, der især er glad for, hvor intuitive systemerne er at bruge, når de endelig er sat op, og medarbejderne er inde i rutinerne.

Mange bække små

Selvom det er nemt at bruge, så havde han i april besøg af Mikkel Brauer, planteavlskonsulent og specialist i maskinrådgivning i Velas, der hjalp med at sætte udsæd- og tildelingskortene op.

Han er ikke i tvivl om, at præcisionsjordbrug er vejen frem.

- Der er ingen tvivl om, at det her er fremtiden – både for miljøet og ikke mindst landmandens økonomi. Man kan selvfølgelig sagtens drive landbrug, som vi gør nu, men teknologien har udviklet sig meget og er mere lettilgængelig i dag. Så det er med at udnytte de muligheder, det giver for at optimere, siger Mikkel Brauer, der peger på, at man som landmand skal se præcisionsjordbrug som en samlet indsats frem for en enkelt ting, man tager til sig.

- For det første får landmanden en bedre udnyttelse af sin indsatsvare og måske endda en besparelse på nogle dele. Isoleret set er der ikke den store besparelse på gødningen, da der er tale om en omfordeling. Men der er måske så en udbyttegevinst, selvom den i sagens natur er svær at måle. Derudover er der en masse afledte effekter i kraft af, at gødningen flyttes til de steder i marken, hvor udbyttepotentialet findes, og samtidig mindskes risikoen for lejesæd i de områder, der tages fra. Derfor skal man se det som en række tiltag, der tilsammen giver et plus på bundlinjen, siger Mikkel Brauer, der også ser, at flere og flere landmænd tager teknikken til sig.

- Rigtig mange landmænd gør allerede noget af det her i forskelligt omfang, fordi mange af maskinerne allerede kan det. Men der er mange, som kunne drage fordel af rent faktisk at udnytte det til fulde og automatisere processerne. Heldigvis er det for opadgående, og det er jo en videreudvikling af godt landmandskab, der gavner både natur og økonomien – det er win/win, siger han.

Læs også