Mælk og mark kom bedst ud af 2022

I 2022 landede den foreløbige opgørelse for Landbrugets bruttofaktorindkomst på 30,7 milliarder kroner. Det er 12 procent højere end i 2021, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

- Både landbrugets omkostninger og indtjening slog rekorder i 2022, men værdien af landbrugets salgsprodukter oversteg dog omkostningerne, fremgår det.

I 2022 endte værdien af salgsprodukterne ifølge Danmarks Statistik på 97,7 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 22 procent fra 2021 til 2022.

Det er især de høje priser for mælk og korn i 2022, der er årsagen til den store indtjeningsfremgang, mens svineproduktionen ikke fulgte med op.

Udgifterne gik dog også amok og endte – med 78,1 milliarder kroner – i det højeste beløb nogensinde ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 21 procent i forhold til året før. Omkostninger til foderstoffer var den absolut største post, mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer var de poster, der tog de allerstørste hop med henholdsvis 60 procent og 82 procent.

Læs også