VEZG-smågrisenoteringen stiger med 0,50 euro til 70,50 euro.
Den positive pristendens på det europæiske smågrisemarked fortsætter, og det sætter sit præg på den tyske VEZG-smågrisenotering, der fredag steg med 0,50 euro (cirka 4 kroner) til 70,50 euro (525 kroner).
Desuden steg VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise med 0,30 euro til 45,50 euro.
- SPF-selskabet hævede puljenoteringerne med yderligere 10 kroner, mens Porc-Ex opjusterede sine noteringer med 20 kroner i torsdags. I Holland er smågrisenoteringerne steget mellem 1,00 og 1,50 euro (7-11 kr.) i denne uge. I Spanien steg smågrisepriserne med yderligere 2 euro (15 kr.) i denne uge, lyder det fra Danske Svineproducenter i et nyhedsbrev.
- I Tyskland kan smågrise og endda mindre, frie smågriseparter nu afsættes uden større problemer. Markedseksperterne i Tyskland forventer, at også de tyske smågrisenoteringer stiger i de kommende uger.