Kaos på kødmarkedet: Strid om dyrevelfærdslov i USA fortsætter

Den amerikanske landbrugsminister Tom Vilsack har ved en kongreshøring i sidste uge opfordret til, at Kongressen vedtager lovgivning, som kan ophæve Californiens lov om højere dyrevelfærd, den såkaldte Proposition 12.

Ifølge Tom Vilsack medfører den californiske lovgivning kaos på det amerikanske kødmarked, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.

Svinekødindustrien har tidligere opfordret Kongressen til at ophæve Californiens Prop 12 gennem føderal lovgivning. Ligeledes har Biden-administrationen støttet en sådan lovgivning.

Det er dog tidligere i amerikansk presse blevet beskrevet som tvivlsomt, om der i Kongressen kan opnås flertal bag en lovgivning, der forhindrer den californiske lov om højere dyrevelfærd.

Den famøse californiske lovgivning »Proposition 12« - også kaldet Prop 12 - angående svinekød er trådte endeligt i kraft ved årsskiftet.

Loven påkræver, at frisk svinekød, der sælges i deres stat, skal komme fra svin, der er født af avlssøer med hver mindst 2,2 kvm plads, hvilket er nok til, at de kan vende rundt og strække deres lemmer.

Svinekødsindustrien bekæmpede Proposition 12 hele vejen og endte i Højesteret, som fastslog, at stater frit kan begrænse kødsalget.

Prop 12's æg- og kalvekrav trådte i kraft for nogen tid siden, men svinekødsbestemmelserne, som skulle begynde i august sidste år, blev forsinket for at tillade svinekød, der ikke overholder kravene, at komme igennem forsyningskæden.

Proposition 12 blev stemt igennem i 2018 af et markant flertal af vælgere i Californien.

Læs også