Case IH vil undgå GPS-tyverier

Case IH-forhandlere i hele Danmark kan nu tilbyde en ny GPS-sporingsløsning, som er udviklet af GSGroup i tæt dialog med Syd- og Sønderjyllands Politi og brancheorganisationen Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Den nye teknologi er designet til at dæmme op for bølgen af tyverier mod landmænd og maskinstationer.

Case IH i Danmark tog kontakt til GSGroup for at se, om deres produkt kunne bruges på det udstyr, som sidder på Case IH-maskinerne.

- Vi håber, at vi med dette initiativ kan sikre, at det bliver mindre attraktivt at gå efter Case IH GPS-udstyr i fremtiden, fortæller GPS/RTK-specialist, Lars Grønlund, fra Case IH.

Stort problem

Flere hundrede GPS-anlæg er gennem de seneste år blevet stjålet fra maskinstationer og landbrug i Danmark. 

Politiet vurderer, at tyvekosterne med stor sandsynlighed er fragtet til Østeuropa. Et komplet GPS-anlæg koster nemt over 100.000 kroner, og derfor løber tyverierne samlet op i flere millioner kroner og har ramt flere landmænd hårdt.

Læs også

Claas tilbyder »Try and Buy«-koncept
Den første af den største til mælkeproducent i Himmerland
Otte meter bred gyllenedfælder fra Gøma
Thyregod klar med flere radrensere
McCormick udvider forhandlernettet
Valtra lancerer ny app til frontlæsseren