Succes med eldrevne læssere

Den danske importør og forhandler, Brdr. Holst Sørensen A/S, succes med de hollandske læssemaskiner hos både landbruget som entreprenørbranchen – maskiner der i dag både findes som traditionelle dieselmodeller og eldrevne modeller.

Det var vigtigt for entreprenøren i hjemlandet Holland, at den eldrevne Giant G2200E X-TRA læsser kunne udføre de samme opgaver som en dieseldrevet Giant-læsser. 

Maskinens egenskaber blev testet hos entreprenøren, der hurtigt konkluderede at G2200E X-TRA passede ind. Med tre hastighedsindstillinger udføres læssearbejdet præcist, eksempelvis når der håndteres paller.

Entreprenøren modtog den første G2200E X-TRA i januar 2020, og fik leveret nummer to i august samme år. Den tredje G2200E X-TRA blev leveret ét år efter den første, i januar 2021.

Skift til ren energikilde

Private virksomheder og kommuner efterspørger i stigende grad CO2-neutrale byggepladser, hvorfor det var vigtigt for entreprenøren at skifte til en ren energikilde. Der kan nu bydes ind på flere opgaver.

På grund af det lave lydniveau arbejder G2200E X-TRA også uden for den normale arbejdstid. Lydniveauet gør at beboere i arbejdsområdet ikke forstyrres, ligesom kollegaer rundt om maskinen kan kommunikere. G2200E X-TRA er forberedt til aften og natarbejde med LED arbejdslys og trafiklys.

Største batteripakke

G2200E X-TRA er valgt med største batteripakke 520 Ah og indbygget lader 60A (230V). Entreprenøren arbejder en hel dag på et fuldt batteri. Naturligvis stoppes minilæsseren undervejs, hvor den ikke bruger strøm. Der lades natten over, og G2200E X-TRA er fuldt opladet igen efter 5 timer. Kører G2200E X-TRA hele dagen, lader den i pausen. På den måde er entreprenøren aldrig uden strøm.

Få flere informationer på G2200E X-TRA hos nærmeste forhandler, eller ved at kontakte Holst Sørensen A/S – se mere på www.bhsribe.dk.

Læs også

New Holland lancerer ny stortraktor
Komfortpakke til Claas Arion-traktorer
Vestjysk maskinforhandler leverer markant fremgang
Høst-stop forbudt
Dansk dyrkning på toppen
Semler Agro og Kring Agro forlænger samarbejdet