Traktorsalget har taget et tigerspring fremad i oktober måned fra 83 nyregistrerede traktorenheder sidste år til 213 i år i over 40 hk-segmentet. En fremgang på over 150 procent. John Deere vinder i alle tre kategorier, over 40 hk, over 200 hk og fører også solidt statistikken for de første 10 måneder af 2022.
Normalt er der kamp om pladserne om at være den mest solgte traktor i Danmark. Men, lad det være sagt med det samme, den kampplads er mere eller mindre forstummet i denne måneds traktorstatistik. John Deere tager førstepladsen i de to hovedkategorier, vi lægger vægt på, nemlig traktorsalget over 40 hk-segmentet og over 200 hk-segmentet med henholdsvis 91 nyregistrerede traktorenheder i 40 hk-segmentet og 70 enheder i 200 hk-segmentet.