Continental har i samarbejde med en række dækproducenter udviklet en app, som giver chaufføren dæktryksdata live.
Agro Tyre Pressure er en ny app, der er udviklet af Continental i samarbejde med række andre dækproducenter. Appen er tilgængelig til iOS og Android smarttelefoner og tablets.
Appen er i stand til at generere og kombinere alle data fra hver enkelt dækproducent som dæktryk, belastning, hastighedstabeller med videre.
Landbruget har mange forskellige køretøjer, der anvendes i mange forskelligartet arbejdsopgaver og mange af opgaverne kræver en tilpasning af dæktrykket for at sikre den optimale levetid af dækket, men også trækkraft, brændstofforbruget og jordbeskyttelse har indflydelse på dæktrykket.
Nem og hurtig adgang
Normalt har chaufføren på en traktor identificeret akselbelastning og hastighed for at kunne definere det optimale dæktryk, som henvises til fra den pågældende dækproducent.
Men, hvis der er flere maskiner i flåden af landbrugsmaskiner, som kører med forskellige dækmærker, bliver det mere kompliceret at finde det korrekte dæktryk på traktorerne og redskaberne.
Den nye Continental Agro Tyre Pressure-app giver ifølge Continental nem og hurtig adgang til korrekte dækdata fra stort set alle dækmærker om belastning, hastighed, størrelse og dæktryk.
Appen er tilgængelig på engelsk, fransk, tysk og polsk.