Bobcat E27z minigraver er en alsidig nyhed

Distriktschef i Svenningsens Maskinforretning er fuld af lovord om den nye minigraver Bobcat E27z.

Kenneth Knøfler, distriktschef i Svenningsens Maskinforretning, i kabinen på den nye Bobcat E27z, der byder på en masse interessante tiltag.
Kenneth Knøfler, distriktschef i Svenningsens Maskinforretning, i kabinen på den nye Bobcat E27z, der byder på en masse interessante tiltag.

På Agromek i november var der flere spændende maskinnyheder fra Bobcat, og den nye minigraver Bobcat E27z er absolut ingen undtagelse.

- Maskinen byder på en masse interessante tiltag, som alle har til formål at sikre en øget førerkomfort, nem servicering, og et bredt anvendelsesområde, fortæller Kenneth Knøfler, distriktschef i Svenningsens Maskinforretning.

Han oplyser videre, at E27z leveres med en masse fabriksmonteret udstyr som for eksempel dobbelt proportionalt virkende joystick med rullekontakter for styring af de to dobbeltvirkende olieudtag med justerbar oliemængde.

De smalle vinduesstolper og det store vinduesareal sikrer et perfekt udsyn, som understreges af de fire kraftige LED-lamper – alle centralt placeret med sikkerhed for øje.

 

Nem at flytte

Med en totalvægt på 2700 kilo placerer Bobcat E27z sig lunt i feltet over minigravere, der kan transporteres på en stor maskintrailer, så den kan nemt og hurtigt flyttes fra opgave til opgave.

En nydesignet integreret vægtklods giver optimal vægtfordeling trods lille maskinbredde og uden at komplicere adgang til de vitale dele.

Servicevenligheden er taget yderst alvorligt så alle filtre, oliepind samt batteri er let tilgængelige.

- Bobcat E27z er virkelig en spændende nyhed, og med den forbedrede hydraulik og den komplet nydesignede kabine vi et stort skridt foran vore konkurrenter, påpeger Kenneth Knøfler, som oplyser, at Bobcat E27z og andre Bobcat-maskiner i løbet af vinteren vil kunne opleves hos udvalgte forhandlere på Sjælland.

 

Læs også

Maskinforretning i nyt samarbejde
DeLaval skruer op for innovationen
Ny i Stenderup
Ny salgs- og produktchef for Bednar
Maskingrossist opkøbt
Agromek drysser stjerner over produktnyheder