Efter diskussioner i årevis om rimeligheden i at få – eller netop ikke få – dispensation til at køre med de tungeste køretøjer på landevejene, er der nu gennemført en række undersøgelser på Lolland om skadevirkninger på vejene. Undersøgelserne er gennemført af en række interessenter, herunder Vejdirektoratet, Maskinstationerne, Landbrug & Fødevarer.

På maskinstationernes Vidensdage fremlagde Susanne Baltzer fra Vejdirektoratet de foreløbige konklusioner, der senere i 2019 vil udkomme i en rapport.

- Jo langsommere, man kører, jo hårdere belaster man vejen i dybden. Ved 20 kilometer i timen er der ikke den store forskel på, om akseltrykket er otte eller ti tons pr. aksel, lød de foreløbige konklusioner.

- Vi ved også nu, at det er værre for vejene at sætte et 60 tons tungt bæltekøretøj med gummibælter op på en blokvogn end at køre på vejen med den, fortsatte Susanne Baltzer sin gennemgang af de dybe belastninger på mindre kommunale veje.

 

Dyrt for kommunerne

Med årelange diskussioner om adgangen til at køre på vejene med gummibælter, står synspunkterne fra henholdsvis myndigheder og brugere stejlt overfor hinanden.

- Vi har lært meget af undersøgelserne, men skal vi kigge på generelle regelændringer, må vi analysere yderligere, fastslog Susanne Baltzer.

- Rigtigt meget handler om økonomi i kommunerne. De små veje er ikke bygget som for eksempel en motorvej, der kan tåle langt mere tryk i dybden. Tykkere lag af asfalt og mere kørsel midt på vejen hjælper naturligvis meget, ligesom udlægning af stenmel kan afhjælpe en del skader.

 

Ribberne generer

I overfladen betyder opvarmning af asfalten, at olien i bitumenproduktet presses op på overfladen, når der køres mange gange med stor belastning på samme strækning.

Hvor et bælte eller landbrugsdæk med ribber fordeler sin belastning over hele trædefladen ved markkørsel, samler interessen sig især om ribbernes belastning i asfaltens overflade. Herunder når der er tale om vrid.

- Når myndighederne skal vurdere et tungt køretøjs adgang til at køre på vejene, kigger man jo først og fremmest efter, om det skader mere end køretøjer, man allerede kender. Og det er netop her, både vi i Færdselsstyrelsen og en række organisationer gerne ville skaffe os ny viden, begrunder Susanne Baltzer.

- Her fandt vi ganske hurtigt ud af, at ribberne i bælterne, når de er lige under bærerullerne, faktisk laver spor i asfalten og nærmest kan skabe en slags »rumlestriber«.

- Vi fandt dog også ud af, at den sædvanlige anvendelse stenmel på de mindre veje også er god til at afhjælpe skaderne fra ribber og dybe spor i asfalten. Vejbelægningens kanter er imidlertid fortsat et problem, og det afhjælpes umiddelbart ved, at de tunge køretøjer holder sig så langt inde mod midten af vejen som muligt.

 

Tåler vrid

Mens dæktype og bæltetype betyder noget, betyder belægningen også en del.

- Såkaldt varmblandet asfalt, som anvendes på belastede vejstrækninger, tåler bedre vrid, når maskinerne skal dreje ind og ud fra vejen. En effekt, vi kunne se netop omkring Døllefjelde Maskinstation, hvor vejstrækningen foran maskinstationens udkørsel netop er belagt med varmblandet asfalt.

- Til gengæld betyder denne overflade ikke det store for de dybere trykbelastninger på vejen.

Fra såvel maskinstationernes konsulent Henning Sjørslev, organisationerne bag undersøgelserne, herunder Susanne Baltzer fra Vejdirektoratet, næres der forhåbninger til, at rapporten, når den udkommer, kan bringe større klarhed om eventuelle regelændringer i den efterhånden langvarige sag om tunge landbrugskøretøjers færdsel på vejene.

Maskiner