Varde Traktorlager ejes og drives af Ove Emil Andersen. Han har arbejdet med Valtra i mange år og har mange trofaste Valtra-kunder. Med det nye samarbejde vil han stadigvæk sælge Valtra, men fokusere endnu mere på at servicere dem. Valtec’s sælger Steen Lerche Hansen får et skrivebord hos Varde Traktorlager og skal forstærke salgsarbejdet i området mod vest og sydvest.
 
- Det er en rigtig god løsning for alle. Jeg kan koncentrere mig om at servicere mine kunder, mens Steen skal sørge for, at jeg får nogle flere, siger den erfarne traktormand Ove Emil Andersen med et glimt i øjet.
 
Han fortæller i øvrigt, at han har sørget for at Steen Lerche Hansens skrivebord er lille og stolen ubehagelig, så han er sikker på, at den nye samarbejdspartner hellere vil opholde sig ude hos kunderne end hjemme på kontoret.
 
Steen Lerche Hansen er også godt tilfreds med det nye samarbejde.
- For en sælger er det vigtigt, at kunderne har tillid til, at de kan få kompetent service fremover. Og med Varde Traktorlager som servicepartner er den tillid allerede tilstede.
 
Har ikke sydligere planer
Trods serviceværksteder i Gravens og Varde er der ikke planer om endnu et serviceværksted længere mod syd.
 
- Vi vil ikke være store målt på bygninger. Vi vil derimod være de suverænt bedste til service både med hensyn til kompetencer og målt på minimal stilstandstid for vores kunders traktorer. Derfor har vi en række strategisk placerede servicebiler i udvalgte lokalområder og i takt med, at behovet vokser, vil vi udvide med flere rullende servicespecialister, siger Flemming Tandrup, der er daglig leder hos Valtec.
 
Valtec er allerede til stede langt mod syd. Der er således en Valtra service-specialist med bopæl ved Gram, en reservedelsmand fra Haderslev og Valtec’s sælger Johannes Petersen bor ved Rødekro. Han har arbejdet med Valtra i det sønderjyske område i mange år
Maskiner