Nu kan landmænd søge om tilskud til udtagning af lavbundsjorder
Frem til den 15. april kan lodsejere søge om tilskud til at udtage kulstofrige lavbundsjorder.
Landmænd, der har lave, lidt trælse marker, hvor regn og oversvømmelse ofte går ud over udbyttet, kan nu få tilskud til at tage jorderne ud af drift, hvis arealet opfylder visse krav til kulstofindholdet.
Formålet med at tage kulstofrige landbrugsjorder ud af drift er at reducere erhvervets udledning af drivhusgasser. Når den type jord bliver gjort mere våd, nedsætter det nemlig nedbrydningen af humus.
Som noget nyt har Miljøstyrelsen med den nye klima-lavbundsordning åbnet for, at også private lodsejere kan søge om at udtage jord på lige fod med kommuner. I de hidtidige ordninger har det kun været forskellige myndigheder, der har kunnet sætte klima- og vådområdeprojekter i gang.
- Det åbner nye muligheder for selv at gå i gang for de landmænd, der for eksempel har lave, lidt trælse marker, hvor regn og oversvømmelse går ud over udbyttet, siger miljø- og oplandskonsulent Rune Hjortbak fra Agri Nord.
Også mere dyrkningssikre marker kan indgå i en udtagning, hvor landmanden nu kan få en engangskompensation afhængigt af den hidtidige drift. I tidligere ordninger skulle man gennem ansøgningsmøllen hvert år.
Kompensationen gives for permanent at gøre arealerne mere våde ved at afskære dræn eller lignede.
Kan bruges til afgræsning, høslæt eller jagt
Det er fortsat tilladt at have dyr på græs, slå hø og gå på jagt på arealerne efter udtagning, men det er slut med at gødske, sprøjte og jordbearbejde.
- Landmanden kan også i fremtiden få grundbetaling til arealerne, da han ikke afstår jorden til staten. Kompensationen skal derfor holdes op mod bøvlet med den daglige drift, behov for vedligehold af dræn og helt overordnet de begrænsninger, der måtte være praktisk og lovgivningsmæssigt i at dyrke jorden i fremtiden, siger Rune Hjortbak.
I første omgang drejer det sig blandt andet om at kunne samle mindst 10 hektar projektareal, hvor minimum 60 procent har et kulstofindhold over 6 procent.
- Ansøgningen til Miljøstyrelsen er nemlig ikke så omfattende. Når man så forhåbentligt har fået et tilsagn, betyder det, at man får dækket sine omkostninger til det, der kaldes en forundersøgelse. Her beskriver man forholdene mere detaljeret, og der regnes på klimagas, næringsstoffer og ikke mindst hvordan, man gør arealerne mere våde uden, at det går ud over naboens jord. Ender man med at realisere sit projekt efter forundersøgelsen, dækker tilsagnet også den praktiske udførsel, fortæller Rune Hjortbak, som opfordrer landmænd til at gå sammen om at lave en fælles ansøgning. Det øger sandsynligheden for at leve op til kravene om omkostningseffektivitet og minimumsreduktion af CO2-tab.
