VKST påpeger igen graverende fejl i vandplanerne

Fejl i vandplanerne var ikke en enlig svale, påpeger Torben Hansen, formand for VKST, der oplyser, at en ny kvælstofopgørelse sparer landmænd for 2.000 kroner pr. hektar.

Torben Hansen, formand for VKST, opfordrer Miljøstyrelsen til at trække alle de beregninger, der er lavet på 2018-modellen tilbage. Foto: Erik Hansen

Efter at have afsløret fatale fejl i vandplanerne til Nakskov Fjord opstod der hos VKST’s erhvervspolitiske konsulenter Jens Kahr og Erik Hansen Blegmand en mistanke om, at der kunne være lignende fejl andre steder.

Blikket faldt på oplandet til Rødsand og Bredningen på Sydlolland og Sydfalster, her ligner afvigelserne i vandplanerne dem, man fandt fra Nakskov og som betød, at landmændene gik fra 88 procent efterafgrøder til 0 procent.

Med mistanken om flere fejl bestilte VKST en rapport fra DCE ved Aarhus Universitet, der skulle afdække, om der også ved Rødsand og Bredningen var en overestimering af vandafstrømningen og dermed kvælstofmængden, der kommer fra den del af oplandet, hvor der ikke ligger målinger, men udelukkende modelberegninger til grund for reduktionskravet.

Konklusionen i den nye rapport er klar: Kvælstofmængden er overestimeret – præcist som det var tilfældet i Nakskov Fjord.

Modelberegning spiller fallit

- Vi kan konkludere, at der igen er fejl, når modelberegningerne skal bruges til at estimere kvælstofudledningen. Den modelberegning, der er lavet med 2018-tal og som ligger til grund for vandplanerne skyder konsekvent ved siden af sammenlignet med de målte tal, lyder det fra Torben Hansen, formand for VKST.

Han opfordrer Miljøstyrelsen til at trække alle de beregninger, der er lavet på 2018-modellen tilbage.

- Det er helt urimeligt, at landbruget skal reguleres på så usikkert et grundlag, pointerer han og fortsætter:

- Og samtidig skal man tænke på, at det er anden gang, at vi som lokale landboforening finder fejl i vandplanerne. Kan Miljøstyrelsen ikke selv se, at den er helt gal?

- Det er helt urimeligt, at landbruget skal reguleres på så usikkert et grundlag.

Torben Hansen

Det er problematisk, at det umålte opland udgør hele 75 procent, hvilket betyder, at 75 procent af arealerne reguleres efter en modelberegning, der konsekvent overestimerer vandafstrømningen og dermed kvælstofudledningen.

Stor forskel på reduktionskrav

Nu vil VKST foreligge fejlen for Miljøstyrelsen, så den – ligesom fejlen i Nakskov Fjord – kan blive rettet i den nye vandplan, der endnu ikke er offentliggjort. Og så vil VKST have politikerne på banen i sagen.

Nu har VKST undersøgt to områder og fundet graverende fejl i begge vandområder.

- Nu er der ikke længere tale om en enlig svale og derfor stiller vi nu spørgsmålstegn ved, om ikke der er nogle grundlæggende problemer med den modelberegning, der blev brugt, da man lavede vandplanerne. I virkeligheden kan de fejl vi har fundet rykke ved hele grundlaget for vandplanerne, påpeger Torben Hansen.

- Spørgsmålet er, tilføjer han, hvordan det ser ud i andre oplande, hvor modelberegningerne er de dominerende. Her kigger vi i VKST især på oplandet til Isefjorden, hvor der ligesom i de to andre steder er meget stor forskel på reduktionskravet fra Vandplan 2 til Vandplan 3.

Medlemskab tjent ind

Det er betydelige beløb, der er på spil for landbruget i oplandet til Rødsand og Bredningen.

- Oplandet har i dag 138 procent efterafgrødekrav, men med de tal vi har fremskaffet fra DCE betyder det, at efterafgrødeprocenten helt sikkert bliver reguleret ned og landbruget sparet for mere end 2.000 kroner pr. hektar, når de nye fejl bliver rettet. Det svarer til i alt 40-50 millioner kroner om året for landbruget i oplandet, siger Torben Hansen og fortsætter:

- Det er store beløb den enkelte bliver sparet for på baggrund af det politiske graver-arbejde i VKST. Og på den baggrund kan man roligt sige, at medlemskabet er tjent ind for de næste mange generationer.

Læs også