Vedligeholdelsen af vandløb er ofte et konfliktområde med en følelsesladet debat – mellem på den ene side landbruget, som oplever oversvømmelser ved stigende nedbørsmængder. Og på den anden side både et øget miljøfokus og naturinteresser, herunder de skærpede krav i forbindelse med vandplanerne om den økologiske tilstand i forhold til floraen og faunaen i og omkring vandløbene.

Et centralt punkt i vedligeholdelsen er grødeskæringen, som for de mange offentlige vandløbs vedkommende udføres af den pågældende kommune, ud fra dens vandløbsregulativ og med ensartede metoder.

Netop disse vandløbsregulativer står overfor en revidering og i den sammenhæng overfor en tilpasning af de skærpede miljøhensyn, ændrede klimaforhold og et generelt større pres på »vandvejene« med flere og flere befæstede arealer, forsinkelsesbassiner samt den lovpligtige separation af regnvand fra kloaksystemet.

Som en græsplæne

- Grødeskæring gør – ligesom i græsplænen derhjemme, at de fleste øvrige planter forsvinder, mens det stærke græs styrkes. Ved den ensidige grødeskæring i vandløbene forgår den svageste, men ofte mest spændende flora, mens stive og stærke planter som pindsvineknop eller tagrør forbliver og bliver enerådende i vandet. Tætte bestande af disse problemplanter bevirker, at vandet stemmes hurtigere op, forklarer vandløbskonsulent Jannik Seslef fra Assens Kommune.

I forbindelse med kommunens revision af vandløbsregulativerne fandt han, at egentligt datamateriale for grødeskæringens indvirkning på vandføringsevnen og den økologiske tilstand i små vandløb mangler i højeste grad.

- Derfor gik jeg for tre og et halvt år siden i gang med at undersøge mulighederne for at skaffe en sådan viden for om muligt at optimere og effektuere vandløbsvedligeholdelsen til gavn for både omgivelserne og miljøet i og omkring vandløbene.

65 strækninger

Idéen har nu ført til et storstilet projekt, som blandt andet er støttet af landbrugets promilleafgiftsfond med fire millioner kroner, og som foruden Assens Kommune har Aarhus Universitet, rådgivningsfirmaet Orbicon og HedeDanmark som partnere.

Der er tale om et fire-årigt forsøgsprojekt, hvor der i 65 udvalgte, især flade, strækninger på hver 200 meters længde i kommunens mindre vandløb opsættes måleudstyr til vandstand og vandføringsevne, til systematisk registrering af effekten af flere forskellige grødeskæringsmetoder og -tidspunkter.

Der vil blive testet både en selektiv skæring af sumpplanter i vandløbene og skæring af plantefloraen på brinkerne. Samtidig afprøves en mere målrettet grødeskæring på tidspunkter, hvor den giver mere effekt i forhold til vandløbenes vandføringsevne. Endelig vil der være enkelte referencestrækninger, hvor vedligeholdelsen vil være uændret i forhold til den nuværende metode, netop for sammenligningens skyld.

Alle 160 vestfynske lodsejere, som har jord ned til de pågældende vandløbsstrækninger, har i denne uge modtaget invitation til et stort informationsmøde, hvor forsøgsprojektet præsenteres i detaljer.

Mødet finder sted onsdag den 9. januar klokken 18.30 på Centrovice i Vissenbjerg.

- Det er helt unikt, at en kommune sammen med et universitets forskerenhed, et rådgivningsfirma og HedeDanmark er blevet partnere, og at landboorganisationerne og dermed landbruget med promillepengene bakker så flot op om projektet, lyder det fra Dan Gørtz (V), der er formand for teknisk udvalg i Assens Kommune.

Han opfordrer lodsejerne til at bakke op om projektet, som han ser store perspektiver i, i forhold til den fremtidige vandløbsvedligeholdelse, når der nu kommer fakta om grødeskæringen og metodernes indvirkning på vandføringsevnen, afvandingen og vandløbsmiljøet på bordet.