I landbruget har man længe haft et hedt ønske om at få ændret på ammoniakreglerne. Faktisk går ønsket helt tilbage til 2011, da den daværende VK-regering støttet af Dansk Folkeparti vedtog en ny Husdyrlov.

Loven gjorde med indførelsen af en anmeldeordning det lettere at få en miljøgodkendelse til for eksempel en ny gylletank. Men med den anden hånd blev kravene til staldenes udledning af ammoniak samtidig strammet markant. Så markant, at ammoniakreglerne siden paradoksalt har stået i vejen for, at der visse steder kan bygges nye moderne stalde, der løfter både dyrevelfærd og forbedrer miljøet. Det gælder især for husdyrproducenter, som har deres gårde liggende mindre end 300 meter fra en af de typer natur, der afkaster ammoniakkrav. Det kan eksempelvis være enge og overdrev.

Ammoniakkravene er her så hårde, at selvom ammoniakudledningen til nærmiljøet i de nye stalde faktisk bliver nedbragt, og staldene ikke mindst løfter dyrevelfærden, så kan udledningen stadigvæk ikke komme ned på det niveau, der kræves, hvis produktionen skal opretholdes. Nemlig helt ned til 0,7 kg pr. hektar.

Nu er der dog udsigt til, at der bliver ændret på reglerne, og det kan for nogle komme til at løse deres problemer med at få lov til at bygge nye stalde. For en 100 meter lang stald med gavl i retning af naturområdet vil flytning af målepunktet betyde yderligere 50 meter at bygge og udvide på, oplyser Carsten Aarup, der er miljørådgiver i Agri Nord, blandt andet i en pressemeddelelse.

Han tager nu kontakt til de kunder, han ved, der har været begrænset af de tidligere regler, ligesom han forventer en hel del henvendelser.

- Der er mange, der måske skal ændre strategi, og som er interesserede i at vide, hvad de kan gøre nu, siger Carsten Aarup, der fortæller, at det er første gang i hans 13 år som miljørådgiver, at han har oplevet, at ammoniakkravene er blevet ændret til landmandens fordel

Han forklarer, at en anden stor fordel ved den nye opmålingspraksis er, at de landmænd, der har været tvunget til at bruge dyr miljøteknologi, nu måske kan løsnes fra det krav.

Det kan være luftrensning, gyllekøling eller staldforsuring, de slipper for at have kørende fremover.

Et godt skridt

Fra formand for LandboSyd, Mogens Dall, der sidste år blandt andet inviterede ordførere fra Christiansborg i marken for at se konsekvenserne af ammoniakreglerne, som blev vedtaget ved Husdyrloven i 2011, lyder det, at han er nogenlunde tilfreds. Der er dog et stykke vej, før han er helt tilfreds.

- Det er et godt tiltag, som vil hjælpe nogle. Det er dog ingen redning for de andre, som er i klemme, siger Mogens Dall, der også er folketingskandidat for Venstre ved det nært forestående Folketingsvalg.

Han fortæller, at man i hans øjne godt kunne rykke grænserne yderligere for, hvornår man taler om den ammoniakfølsomme natur. I hans øjne er der ingen grund til, at man for eksempel tæller den første del af skoven med, når man måler afstanden til den ammoniakfølsomme natur.

- Det er langt inde i skoven, at man har den meget følsomme natur, men man tager i dag og måler fra kanten af skoven. Det er problemet, og der burde man have været mere fremsynet. Det er ærgerligt, at politikerne kun løber de 50 meter, når de kunne have løbet hele 100-meteren, siger Mogens Dall.

Det var da lovprogrammet for Folketingsåret 2018-2019 kom i efteråret sidste år planen, at de nye ammoniakregler skulle behandles i Folketinget i de første måneder af i år, men det endte altså med, at ændringerne i stedet bliver lavet i en bekendtgørelse, som har mere teknisk karakter, og som miljø- og fødevareministeren altså kan lave uden at skulle have det stemt igennem i Folketinget. Netop den løsning gjorde, at Mogens Dall havde sat næsen op efter mere.

- Det blev gjort administrativt og håndterbart, uden at det skulle igennem den store mølle. Det gjorde, at vi lugtede morgenluft i landbruget for, at det her kunne blive gjort mere fagligt og korrekt, men nej. Man gik så kun halvvejen, siger Mogens Dall.

Ændringerne af bekendtgørelsen har været i høring frem til i går torsdag, og bekendtgørelsen træder med al forventning i kraft 1. juli i år.