Det første problem er type 1, hvor der ses mistrivsel hos hvalpene inden for den første leveuge, der ofte skyldes mælkemangel hos hunnen. Her hjælper antibiotika behandling af hunnen kun, hvis hun har en infektion eksempelvis bør- eller yverbetændelse. Behandling af hvalpe er nyttesløst.

Type 2 ses ofte, når hvalpene er omkring tyve dage gamle, hvor de får diarre eller tarmbetændelse. Årsagen er ofte en virusinfektion, men forskellige bakterier kan forværre sygdommen. Her hjælper antibiotika behandling af hvalpene, samt nok det vigtigste, en tør rede. Behandling af hunnen hjælper ofte ikke med mindre, at hun er syg – har diarre eller yverbetændelse.

Type 3 optræder, når hvalpene begynder at æde selv, og kan sammenlignes med fravænningsdiarre hos grise, som skyldes en coli-infektion.

Endelig er der type 4, som optræder når hvalpene er cirka 42 dage gamle, og skyldes væskemangel. Her skal indsatsen ligge i at sikre masser af vand i foder og via vandflasker.

dbj