Nøglevidne slog fast: - Man kan ikke være i tvivl om at der ikke var lovgrundlag

Der blev talt rent ud af posen, da afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup lørdag igen blev afhørt ved Minkkommissionen ved Byretten på Frederiksberg. Det var anden gang, at Binderup sad i vidneskranken, for under den oprindelige afhøring nåede man langt fra at blive færdig med den. 

Under afhøringen ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide, om spørgsmålet om hjemmel spillede nogen rolle under de drøftelser, der foregik hos myndighederne i ugerne op til pressemødet den 4. november, hvor Mette Frederiksen meldte ud at alle mink skulle aflives. Og her lød det kategorisk fra Binderup:

- Man kan ikke være i tvivl om at der ikke var lovgrundlag for det. Vi har talt åbent om det i hele processen. Ingen kan være i tvivl om at det er der ikke hjemmel for, sagde Tejs Binderup.

Han tilføjede, at man heller ikke var i tvivl om det efter den 4. november. Det er et brud med andre oplysninger, der er kommet frem under afhøringerne i Minkkommissionen, nemlig at der var tvivl om hvorvidt der var hjemmel den 4. november, hvor nedslagtningen af alle mink blev meldt ud.

Tempoet bekymrede

Under den meget lange afhøring fortalte Binderup, at der var flere omstændigheder omkring smitten af covid-19 i mink, der gav anledning til bekymring. Primært det manglende tempo for aflivningen. 

For de tiltag, man havde sat i værk i starten af oktober måned, havde ikke dæmmet op for smittespedningen, efter at tre farme i sin tid havde måttet aflive alle deres mink. 

Kommissionen fremviste notater, hvor det kom frem, at myndighederne havde lagt op til en erstatning på 8,7 millioner kroner til de tre farme. 

Alligevel gik det efter myndighedernes opfattelse for langsomt med at få aflivet minkene, og det var en opfattelse, at nogle avlere måske tænkte i at få deres mink smittet med covid-19, og dermed være berettiget til at få fuld erstatning. Det blev italesat på et møde den 28. september, hvor Tejs Binderup deltog. 

- Minkbranchen havde en dårlig økonomi, og man var i en situation, at hvis man bliver pålagt aflivning, skal man have fuld erstatning, og det kunne være, at der var minkavlere, der spekulerede i at få deres minkavlere smittet, så de kunne få fuld erstatning, sagde Tejs Binderup.

Han tilføjede, at det var en bekymring, man havde i Fødevareministeriet, men at man ikke havde beviser for det, da ingen havde fået erstatning på daværende tidspunkt. 

Aflivning ville være ekspropriation

I et notat, der blev lavet efter mødet, og godkendt af daværende fødevareminister Mogens Jensen, stod der at læse, at en aflvining af alle mink, der på edtte tidspunkt var hypotetisk, ville være at sidestille med ekspropriation, og at alene aflivningen af mink ville løbe op i 5 milliarder kroner. Dertil ville komme erstatning for produktionsapparat, bure, bygninger og så videre. 

De tiltag man satte i søen på det tidspunkt, var baseret på smitten i Nordjylland, og der var ingen drøftelser om hjemmel på det tidspunkt. 

- Vi er ikke i nærheden af at indstille til aflivning af raske mink. På det tidspunkt er aflivning af alle mink slet ikke på tapetet. Ingen forestiller sig på det tidspunkt, at det er der, vi er på vej hen, sagde Tejs Binderup.

Samtidig kom det frem under afhøringen, at der ikke var nogen stor interesse fra hverken politet eller millitæret for at deltage i aflivningen af mink i risikozonerne, da man på det tidspunkt i etaterne frygtede at de folk, der blev sendt ud, selv ville blive smittet med covid-19 af de syge mink.

Samtidig kom det frem under et møde med Kopenhagen Fur, at erhvervet var meget villige til at hjælpe til med nedslagtningen af mink.  Derfor foreslog Tejs Binderup på et møde, at man lavede den omtalte tempobonus-ordning, og fik efterfølgende grænt lys til en sådan ordning fra Finansministeriet.

Instilling kom ikke med i dokumenter

Op til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november, hvor det blev bestemt at alle mink skulle slåes ned, forberedte Tejs Binderup daværende fødevareminister Mogens Jensen, og han fortalte Kommissionen, at i den sag, der var lavet i ministeriet, var der udpeget to ecenarier for fremtiden i minkavl.

Det ene lagde op til ekspropriering af minkerhvervet, men det andet foreslog, at man pelsede mink udenfor risikozonerne og bevarede avlsdyrene i 2021. Men op til mødet overtog et andet ministeruum sagen, og her var de scenarier ikke lagt med. 

- Vi får skrevet nogle ting ind i KU-sagen, som vi synes er relevante. Der står nogle ting i sagen, som vi ikke mener, der er truffet beslutning om. Det næeste der sker, er at vi forbereder Mogens (Jensen, red.) på deltagelse i KU-mødet. 

- Det går i gang 21.30, og i 21.39 får jeg coveret. Jeg var blevet glemt i videresendelsen i sagen. Jeg får så KU-sagen, og kan se, hvad der er ændret i forhold til, hvad vi har lavet. Der er misvisende ting, der står i den, som jeg synes, er relevante, sagde Tejs Binderup, og tilføjede, at det drejede sig om deadlines til den plan, der var lagt op til fra NOST, den Nationale Operative Stab, som har der træder sammen ved større kriser og hændelser i Danmar, for at være med til at sikre det tværgående samarbejde og koordinering mellem myndighederne.

Det var her, at meldingen om at aflive alle mink i Danmark stod på skrift, at »Derfor er det politisk belsuttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt«. Det forhørte Tejs Binderup sig om hos Anne-Mette Lyhne Jensen, afdelingschef i Justitsministeriet. Hun fortalte, sagde Binderup, at det var baseret på nogle ønsker fra Statsministeriet, at det var kommet til at høre på den måde.

Et af de ting, der stod i Binderups tekster var at en generel nedslagtning af alle mink ville rette nnoget næruoprettelig skade på erhvervet. Men det var udeladt i regeringens dokumenter.

- Jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke vil have stående, at en total nedslagtning vil være fatal for branchen, sagde Binderup blandt andet også.