»Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?«

Sådan var ordlyden i det omdiskuterede actioncard, som politiet brugte overfor minkavlere udenfor Nordjylland, der ikke frivilligt ønskede at samarbejde omkring at aflive deres mink, og som er en form for talepapir.

Sagen har tidligere været genstand for en advokatundersøgelse, der efterlod en del spørgsmål, og som Folketinget nu har gjort til en del af det kommissorie, som Minkkommissionen arbejder efter.

Derfor rykkede sagen ind i afhøringslokalet i Byretten ved Frederiksberg, hvor to topembedsmænd i Justitsministeriet onsdag blev afhørt.

Var ikke inde over action cards

Men hvis man tænkte, at Justitsministeriet var inde over udarbejdelsen af actioncards, eller om man havde kendskab til ordlyden i talepapiret, så kom der ikke yderligere lys over det under afhøringerne af departementschef Johan Legarth og afdelingschef Anne-Mette Lyhne.

- Et actioncard er et operativt værktøj, som vi ikke har kendskab til i ministerierne. Der var så vidt jeg ved over 300 actioncards med relation til corona, lød det fra Johan Legarth, og tilsvarende lød det fra Anne-Mette Lyhne:

- Jeg har ikke givet politiet ideen til at lave actioncards, og jeg har svært ved at forestille mig, at nogle i Justitsministeriet har haft kontakt til politiet om det. Jeg tror næsten, at det her er det første actioncard, jeg nogensinde har set, sagde hun under afhøringen.

En uheldig formulering

Til gengæld blev der kastet lys over både kommunikation fra myndighederne overfor minkavlere og omverdenen i dagene efter, at det var kommet frem, at der ikke var lovgrundlag for at kræve raske mink aflivet udenfor de to zoner. For her spillede Justitsministeriet en mere aktiv rolle, forklarede Johan Legarth.

- Jeg blev orienteret af Torkild om, at han havde fået de actioncards, der blev brugt, og han sagde, at der nok havde været en formulering, der har været uheldig, eller uhensigtsmæssig, sagde han onsdag.

Den bredere orientering blandt myndighederne kom den 10. november 2020, hvor det på et møde blev gjort klart, at talepapiret var under afvikling.

- Det bliver gjort klart, at det ikke bliver brugt mere, og der sker en afklaring af, hvad retstilstanden er på området, sagde Johan Legarth.

Kort inden var det kommet til offentlighedens kendskab, at der manglede lovgrundlag for at aflive mink i zone 3, udenfor Nord- og Midtjylland. Legarth fik først kendskab til den manglende hjemmel den 8. november, fortalte han:

- I vores hus kommer der kendskab til det brev til minkavlere, fordi vi bliver bedt om at læse med på et revideret brev til minkavlerne. Så har jeg en samtale med Torkild Fogde (chef for Rigspolitiet, red.). På det her tidspunkt er han rimelig rolig omkring situationen, sagde Legarth og fortsatte:

- På det her tidspunkt er der en del medieopmærksomhed på det. Mange minkavlere vil gerne i gang med at aflive for at få tempobonus, mens andre er mere tilbageholdende. På et tidspunkt får jeg det indtryk af, at politiet trækker sig og laver en stand-still, sagde departementschefen.

Legarths opfattelse af Rigspolitiets ændrede tilgang blev bekræftet af Anne-Mette Lyhne.

- Jeg havde det indtryk, at Rigspolitiet er meget, meget varsomme med deres kontakt til minkavlerne, forklarer Anne-Mette Lyhne.

Senere havde Johan Legarth en korrespondance med Torkild Fogde forud for et pressemøde, hvor problemstillingen på området skulle italesættes. Og her skulle der ikke være det store fokus på, at der ikke var hjemmel til at forlange mink aflivet i zone 3.

»Når der på et tidspunkt i morgen kommunikeres om en mere tilbageholdende tilgang i zone 3, er det selvfølgelig vigtigt, at det fremgår, at det ikke er udtryk for, at man i de seneste dage har gjort noget uhjemlet, men alene at det blev oplevet voldsomt (eller ligende)« skrev Johan Legarth til Torkild Fogde, der svarede:

»Naturligvis. Mig bekendt er der ingen hjemmelsproblemer i forhold til optælling og kontrol af besætninger, men det er Fødevarestyrelsens resort. De er vendt tilbage med et forslag, som vi lige kan vende i morgen. Vh Torkild«.

Hvad forslaget indebar, stod ikke klart under afhøringen, men senere skrev Fogde tilbage, at man herefter havde en mere tilbageholdende tilgang.

»Jeg har aftalt med NOST’en (den nationale operative stab, red.), at vi forlænger vores time out for uanmodet henvendelser og opsøgende aktivitet i zone 3, indtil vi har modtaget en ny instruktion fra Fødevaremyndighederne«

Lidt om hjemmel

Selv om onsdagens afhøringer skulle have et specifikt fokus på action cards, var der alligevel flere tråde tilbage til spørgsmålet om hjemmel. For på et møde den 5. november 2020 deltog Torkild Fogde i et møde med blandt andre veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen.

Ifølge et referat fra mødet oplyste hun følgende:

Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusive avlsdyr) aflives. Branchen er meget bevidst om at få pelset i zone 3, inden smitten rammer der, fremgår det af mødereferatet.

Den 28. januar i år skal Torkild Fogde afhøres i Minkkommissionen, hvor han formentlig vil blive spurgt ind til forløbet i de afgørende dage i starten af november 2020. Men allerede i morgen kommer der formentlig nye oplysninger frem, når vicepolitiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet skal afhøres.

I advokatundersøgelsen om brugen af actioncards er han omtalt flere gange i anonymiseret form, og han vil formentlig kunne kaste mere lys over tilblivelsen af actioncardet.

Minksagen