10 sekundmeter i middelvind og 20 sekundmeter i vindstødene. Regnen kommer sidelæns, og lader til at være endeløs. De sidste svaler sætter kurs mod sydens varme, og man drømmer om at kunne følge med dem på deres rejse.
Det kan være svært at hive sig selv op ad stolen og ud i vejret, hvis man kun tænker på alle de arter, som har forladt os. Derfor skal man i stedet tænke på vinterens skønne fugle, der vil vise sig i de næste måneder. En af de smukke arter, som årstiden forkæler os med, er den blå kærhøg.
Blå kærhøg er en rovfugl, der er lidt mindre end den almindelige musvåge. Den voksne han er meget lys i farven og nærmest blågrå på kroppen. Vingespidserne eller håndsvingfjerene er sorte. Hunnen og ungfugle er spraglede og brunlige, og har – ligesom hannen – det karakteristiske helt hvide felt på overgumpen.
Artens vingefang måler mellem 100 og 120 centimeter, og den er cirka 47 centimeter fra næbspids til haletip. Hannen vejer fra 300 til 400 gram, og den noget større hun vejer fra 400 til 700 gram. I fuglens andet leveår er den yngledygtig, og kan få et kuld af fire til seks æg.
Den blå kærhøg kan forveksles med andre rovfugle, især hedehøg og steppehøg, der har lignende fjerdragt. I den sammenhæng er den blå kærhøg mere plump og tungere end de andre arter, og det sorte felt på vingespidserne er også større. Det er værd at huske på, at de mindre kærhøge ikke ses her i landet om vinteren.
Føden består primært af gnavere, men da den blå kærhøg er meget adræt, kan den også fange mindre fugle. Fødesøgningen eller fourageringen foregår i konstant bevægelse – flyvende lavt over jorden.
I denne tid er der kærhøge på træk igennem landet, men der er også en del, der vælger at blive. Man finder de blå kærhøge i åbne områder uden for mange træer, og med lav og skiftende vegetation.