Droner i naturpleje sparer tid og giver overblik
Steffen Verlin, Aars, har siden 2022 brugt en drone til overvågning af sine kreaturer, heste og får, der udfører naturpleje på 250 hektar.
Steffen Verlin har været dus med dronen helt fra begyndelsen. Han har den altid med sig, når han kører rundt og ser til de græssende dyr. Pressefotos
Dronen hjælper med at lokalisere dyrene, den sparer tid i det daglige arbejde og den skaber overblik over naturplejens effekt over tid.
- Det fungerer så meget bedre, end jeg havde forventet, siger Steffen Verlin om dronen, der er blevet en værdifuld daglig hjælp på naturarealerne.
Steffen Verlin, Aars, er en af de 11 dyreholdere, der i løbet af perioden 2022-2024 har afprøvet droner i deres tilsyn med dyrene som led i projekt »Life IP Natureman – landmanden som naturforvalter«.
- Jeg bruger den gerne der, hvor landskabet er bakket eller hvor der er krat. Inden jeg går ud i en sumpet mose, er det også rart at vide, hvor dyrene er. Dronen sparer mig for 2,5 timers tilsyn om dagen, fortalte Steffen Verlin ved en erfaringsopsamling, der blev holdt på AMU Nordjylland i Aalborg.
Steffen Verlin, der har fået tilnavnet »dronehyrden«, erkender, at han nok er en af dem, der har haft lettest ved at tage den nye teknologi til sig, efter at gruppen for et par år siden gennemførte et kursus som dronepilot og gennem projekt Life IP Natureman fik udleveret hver sin drone og computer.
- Jeg var meget nysgerrig efter at se, hvor meget jeg kunne bruge den, og jeg er overrasket over potentialet i dette hjælpemiddel, siger Steffen Verlin.
Naturpleje på 250 hektar
Steffen forpagter 250 hektar i et område fra Aars til Aalborg – blandt andet et areal ved Halkær Ådal og Sebbersund. Der er i alt 14 folde, hvoraf de største er 35 hektar. Naturarealerne er præget af skrænter, slugter - og visse steder med tæt bevoksning.
Nogle gange kan det være svært at lokalisere dyrene, når Steffen er ude på sit daglige tilsyn. Det kan kræve både tid og kræfter at gå rundt i et sumpet område i gummistøvler, og derfor kan dronen være en stor hjælp.
- Hvis du ikke har dronen med, kan du gå i timevis uden at finde dyrene, og så viser det sig måske, at de ligger lige bag nogle grantræer, som du er gået tæt forbi, fortæller Steffen Verlin.
Lokalisering af dyrene er altså den største fordel ved dronen, men Steffen Verlin, der i øvrigt er uddannet jordbrugsteknolog, finder også den nye teknologi anvendelig til at give et overblik over, hvordan landskabet forandrer sig over tid – altså hvordan naturplejen virker.
Steffen Verlin forpagter 250 hektar naturarealer. Han bruger dronen til at lokalisere, hvor dyrene befinder sig. Og det sparer tid. For så ved han, hvor han skal gå hen. Dronebillederne erstatter ikke det fysiske tilsyn.
Køer, heste og får
Som led i projektet har landmændene haft mulighed for at uploade deres dronebilleder til en særlig udviklet droneplatform, der har kunnet behandle data. Den mulighed har Steffen været glad for.
- Jeg vil gerne analysere, hvordan dyrene bruger arealerne – også for at se, om det er de rette dyr, jeg har.
Steffen Verlin har i øjeblikket cirka 70 kreaturer, der er en blanding af Dexter, Galloway og SJM – en gammel jysk kvægrace. Derudover har han 11 heste og 30 får.
- Vi ender nok med at have Danmarks største bestand af SJM. De er rigtig gode til at være i de våde arealer og gode til at æde et bredt udvalg af blade, buske og siv, fortæller han.
Foruden at spise græs, urter, træer og buske, skaber de store græssende dyr variation i landskabet med deres tramp, gnub op ad træer og roden i jorden. De gør, at der er nogle steder vil komme bar jord til gavn for små lyskrævende plantearter og insekter, som varmer sig på jorden.
Bevarer biodiversiteten
En anden fordel ved anvendelse af drone i naturpleje er, at man undgår at ødelægge de sårbare arealer ved for megen kørsel med firehjulstrækker.
- Det er vigtigt at gå så meget som muligt rundt og se til dyrene. Jeg vil helst ikke køre ind og ødelægge myretuer og kolorte, der er vigtige for naturen og biodiversiteten.
På tema- og erfaringsdagen på AMU Nordjylland blev der også talt om erfaringer med virtuelt hegn på Fanø og erfaringer med GPS-halsbånd til kvæg i Nordjylland.
Der findes forskellige GPS-halsbånd på markedet. I forskellig kvalitet og prisklasse.
GPS-halsbånd – forsinket signal
I alt har syv landmænd været med til at afprøve GPS i naturplejen.
Erfaringerne med GPS er blandede. Nogle af GPS-halsbåndene har tabt batteristrøm efter forholdsvis kort tid og andre har manglet signal i kuperet eller bevokset terræn. Desuden er det et problem, at GPS-signalet ikke vises i realtid, hvilket betyder, at dyrene har flyttet sig, inden man når frem til dem.
- På nye arealer og på arealer op til 20 hektar er det en fordel at have GPS på op til fem-seks kreaturer. Ikke flere – så får du for meget input, siger Svend Lassen, Aalborg Kommune – der også understreger, at »GPS ikke kan erstatte det gode landmandskab«.
GPS-halsbånd kan købes fra 1.000 kroner og opefter, og dertil kommer en afgift på 250 kroner for at bruge en server.
Steffen Verlin har afprøvet denne overvågningsmetode på to-fire dyr i hver af i alt fire folde. Naturplejeren fra Aars kan se én stor fordel ved GPS som hjælpemiddel i naturplejen: Metoden kan kortlægge dyrenes færden i et område over tid.
- Jeg kan godt lide at nørde, så det er interessant at se, hvor lang tid dyrene græsser et sted, før de går videre. Og det er fedt at se fra år til år, hvor langt de kommer ud på arealet. Men jeg har ikke kunnet bruge GPS som led i dagligt tilsyn, fordi den ikke sender i realtid. Og i kuperet terræn har jeg ikke kunnet bruge den.
Erfaringer med droner og GPS
På temadagen fremlagde Iben Alber Christiansen, specialkonsulent i kvæg, dyrevelfærd og afgræsning fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug en rapport, »Erfaringer med droner og GPS – ny teknologi i husdyrholdet«.
Herfra blev der fremhævet følgende fordele ved dronen:
• Giver overblik: linjer i dyrenes bevægemønster, mere bevidste tilsyn, hurtig lokalisering af dyrene, kan gennemse billeder og videoer hjemme.
• Sparer tid: For eksempel ved flytning og indfangning. Mere ufremkommelige arealer kan inddrages.
Ulemper:
• Kameraet har begrænsninger - i forhold til for eksempel at finde kalve og komme tæt nok på dyrene (heste er mere sky) samt tjekke hegn.
• Udbytte afhænger af øvelse (tid).
Over halvdelen har fløjet med drone en gang om ugen – for enkelte gik der to til fire uger imellem.
Temadagen samlede et bredt udsnit af landmænd og repræsentanter for de kommuner, der er med i Life IP Natureman.
Dronen kan tåle støvregn og vind
Når det gælder anvendelse af drone i landbruget, er der ifølge Steffen Verlin kun få vejrmæssige udfordringer, nemlig diset vejr og kraftig regn.
- Den kan tåle støvregn, og den kan dæleme tåle vind, pointerer han.
Han har et godt råd:
- Først og fremmest skal man huske at pakke grejet godt sammen, da det er følsomt over for møg. Og så skal man huske at have dronen med i bilen, siger Steffen, der efter projektperiodens udløb har købt dronen.
AMU udbyder stadig kurser til erhvervelse af dronecertifikat. Men Steffen Verlin mener, at det for mange – i hvert fald de IT-kyndige vil være muligt selv at lære det og så erhverve sig certifikatet online.
Hvis du som landmand overvejer at anvende drone i marken, er Steffen Verlin klar i mælet.
- Bare gå i gang. Det kan spare dig meget tid hver dag.
Dronen kan ikke erstatte det fysiske tilsyn.
- Jeg ser, hvor køerne er - og om der er kalve. Jeg ser altid til dem, understreger Steffen Verlin.
