Øget efterspørgsel på skov

Stadig flere ønsker hjælp til skovrejsningsprojekter, hvor de offentlige støttemuligheder gør projekterne realiserbare og attraktive.

- Vi har rigtigt mange gode muligheder for at hjælpe private med at plante skov, lyder det fra skovrejsnings- og landskabskonsulent hos Skovdyrkerne Øerne, Bjarke Thomsen.

- Regeringen har afsat 70 millioner kroner til tilskud til privat skovrejsning, og vi har forventning om, at den offentlige pulje til støtte forbliver på samme høje niveau de kommende år, siger han og henviser til, at alle projekter, som opfylder kravene i tilskudsordningen, indtil nu har fået tilsagn om tilskud. Kun de projekter, der ikke overholder kravene, er blevet frasorteret.

Alene her i foråret har Skovdyrkerne Øerne, der dækker Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, rejst over 100 hektar skov.

Øger jagt og herlighed

Det er typisk to typer af lodsejere, der indtil videre har søgt om hjælp til skovrejsning.

- Der er lodsejeren, typisk en landmand, som har noget jord, der måske ikke giver et helt så godt udbytte som ønsket, og som i stedet kunne tænke sig bedre jagtmuligheder eller øget herlighedsværdi på ejendommen. Og så er der den mindre jordejer, som ønsker at forøge primært jagt -og herlighedsværdierne på ejendommen, fortæller Bjarke Thomsen.

Han påpeger, at langt størsteparten, der søger, gør det på grund af øget værdi af jagt, herlighed, biodiversitet og rekreative formål.

- Det er vigtigt at nævne, at aktive landbrugere kan beholde landbrugsstøtten på arealerne efter tilplantning, så der bibeholdes en grundindtægt på arealerne, understreger konsulenten.

Minimum to hektar

Der er krav om minimum to hektar for at kunne opnå den offentlige støtte.

- Kan man finde de to hektar eller mere, tilbyder vi hos Skovdyrkerne at komme forbi og besigtige arealet, og i samarbejde med ejer gennemgå ønskerne til skoven og derved forme den skov, som opfylder ejers ønsker og drømme, oplyser Bjarke Thomsen.

De ønskede plantevalg giver kun sjældent problemer i forhold til væksten. Træer er generelt gode til at etablere sig – også på knap så god jord.

- Dér, hvor vi for eksempel har fokus i opbygningen af skoven, er, hvis den skal benyttes til jagt. Her er det blandt andet vigtigt, at der etableres granholme og indtænkes lysninger, så vildtet får de bedste betingelser, påpeger Bjarke Thomsen.

Tre-årige aftaler

Skovdyrkerne tilbyder – udover det administrative i form af ansøgningen om støtte – også at passe skoven de første tre år, hvor der skal forestå en del mekanisk renholdelse.

- Efter de tre år har skoven magt over ukrudtet, og så kan den stå og passe sig selv, frem til udtyndingsarbejdet skal påbegyndes typisk efter otte til tolv år, forklarer Bjarke Thomsen.

Der plantes, ifølge konsulenten, altid flere træer pr. hektar, end der skal ende med at være, når skoven står færdig. Det er for at sikre, at det er de gode træer, der bliver stående, og der ikke bliver huller i skoven.

Læs også

Forskere: Ulve er blevet dræbt af mennesker
- Det er vigtigt ikke at være bange for ukrudt
Millioner til nye minivådområder
Regeringen vil skabe naturjobs
L&F afviser, at udtagning af omdriftsjord vil være næsten gratis
Dyrevelfærd: Hyr en landmand til den vilde natur