Nyt bæverskjul i Nordsjælland

Oplev bæverne i Arresø fra et nyt skjul, som Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Halsnæs Kommune har bygget i samarbejde med Naturstyrelsen.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen står bag det nye bæverskjul, som her indvies af repræsentanter fra de tre parter. Fra venstre: Jens Bjerregaard Christensen, Naturstyrelsen, Anja Rosengren, Halsnæs Kommune, og Carl Bruun, Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Nationalpark Kongernes Nordsjælland Bæveren er Europas største gnaver, der har utrolig skarpe tænder, som med lethed kan gnave selv store træer over. Foto: Lars Gejl

Bæverne i Arresø i Nordsjælland har fået et nyt skjul, som officielt blev åbnet, da en trio bestående af Carl Bruun, formand for Nationalpark Kongernes Nordsjællands bestyrelse, Anja Rosengren, viceborgmester i Halsnæs Kommune, og Jens Bjerregaard Christensen, skovrider i Naturstyrelsen Nordsjælland, klippede snoren over.

Carl Bruun håber, at mange besøgende i nationalparken er heldige og opleve bævere på tæt hold.

- At formidle nationalparkens rige natur og dyreliv er et af nationalparkens formål, og vi er glade for, at det er lykkedes at realisere Halsnæs Kommunes idé i et forbilledligt samarbejde med vores største lodsejer, Naturstyrelsen, siger Carl Bruun.

Det nye bæverobservationsskjul ligger ved Dronningholm Mose ved Arresø og er frit tilgængeligt for publikum. Der er adgang fra parkeringspladsen ved Ladegårdssøen.

Vil man opleve bæveren, må man dog væbne sig med en god portion tålmodighed og færdes stille omkring skjulet og mosen. Bæveren er nemlig som mange andre vilde dyr ret sky af natur.

Mindre familiegrupper

Bæveren er Europas største gnaver. En voksen bæver kan veje op til 25-30 kg og have en længde på op til 135 centimeter. De har svømmehud mellem tæerne på bagbenene og kan nå en svømmehastighed på op til 10 kilometer i timen.

Bæverens tænder er utrolig skarpe, og de kan med lethed gnave selv store træer over. Fortænderne er rodåbne, hvilket vil sige, at de vokser gennem hele livet og slides i takt med, at de bruges til at gnave bark og træer med. Bæverne er vegetarer og lever mest af bark.

Bævere lever i sumpede områder – ofte i mindre familiegrupper, som består af forældrene, et kuld uger på et år og det nye kuld. Når ungerne bliver kønsmodne, smides de ud af familien og må ud og finde eget territorium.

23 bævere fra Tyskland

For mere end 2.500 år siden levede der bævere i Danmark, men på grund af jagt efter kød og skind, endte de med at blive udryddet. I 1999 blev de første bævere sat ud i Danmark i Flynder Å-systemet i Klosterheden.

I perioden 2009-2011 blev der udsat 23 bævere fra Tyskland i Nordsjælland. Disse bævere kommer fra en stamme, man mener genetisk ligner de oprindelige bævere i Danmark.

Bestanden af bævere i Nordsjælland er siden vokset til omkring 60 individer, og man kan finde spor efter bævere mange steder i landskabet, nær sø- og å-systemerne.

Formålet med at udsætte bævere i Danmark er at skabe grundlag for en mere varieret natur. Med sin adfærd og levevis skaber bævere nemlig levesteder for en lang række andre dyr og planter, som er truede i den danske natur.

Læs også