Skomagerfugl

I Danmark har vi en af de længste kyststrækninger i verden. Med hele 7.314 kilometer er den – målt i forhold til vores beskedne areal – kun overgået af Singapore.

De lange kyster er hjemsted for en masse fuglearter, og mange af dem kommer her kun om sommeren, når de skal yngle. En af dem er den sære fugl klyden.

Den første gang, man ser klyden, er det som om, den slet ikke passer ind. Den ser meget eksotisk ud med de lange blågrå ben, den elegante sort/hvide-fjerdragt og det lange opadbøjede næb. Den er ikke til at tage fejl af, og der er ikke andre fugle, der ligner den.

Mange fuglenavne er lydefterlignende ord. Det vil sige, at deres navn efterligner den lyd, som fuglen har. Sådan et ord kaldes også et onomatopoietikon.

Klyden er ingen undtagelse, og den har fået sit navn efter lyden, dens kald »kly-kly«, som oftest høres, hvis man kommer lidt for tæt på yngleområdet.

Klyden er tidligere blevet kaldt skomagerfugl, fordi dens sjove opadbøjede næb ligner en skomagernål. Det lange iøjnefaldende næb bruges til at filtrere det lave vand for føde, som insektlarver, bløddyr og små krebsdyr. Dette gøres med fejende bevægelser – fra side til side.

Klyden er cirka 43 centimeter lang, har et vingefang på 77-80 centimeter, og den vejer 250-400 gram. I Danmark yngler arten på strandenge og på små øer.

Udover at være tæt på der, hvor den finder føde, er de flade strandenge lette at overskue, så potentielle fjender kan ledes væk fra reden.

Klyden er nemlig en glimrende skuespiller, og den er meget dygtig til at spille skadet. Den kalder og klynker, spiller halt og lægger sig på jorden.

Men når et rovdyr skal til at tage den, flyver den pludseligt væk, som om intet var hændt. På de små øer er det den samme historie, med den ekstra fordel, at reden ikke så let kan nås af ræve, mårhunde og andre rederøvere.

Læs også