Krondyrhegn og naturprojekter

Hvad der startede som et fritidsjob i weekenderne, er blevet til en fuldtidsbeskæftigelse for Nizan Vijayam. Lige nu har han fire mand gående ved Birkesø – en badesø nord for Stoholm i Viborg Kommune.

Her er Nizan og sin virksomhed Agrofence hyret ind til at sætte to kilometer hegn, så kreaturer fra nabolandmanden kan græsse området af – et projekt for kommunen.

- Opgaver fra kommunerne er noget, der er kommet mere af, og jeg tror bestemt, at det bliver endnu mere, siger Nizan, som oplever, at kommunerne i højere grad end tidligere har en interesse i at udlægge mere jord til natur.

Men det er ikke det eneste, virksomheden laver. De hegner også klimaskove eller Natura2000-områder for landmænd. En ting, hvor Agrofence nu også tilbyder den samlede pakke, altså også at hjælpe med at søge tilskuddet hjem.

Det startede med mobile krondyrhegn

Det startede hverken med kommune-projekter eller Natura2000-områder for Nizan Vijayam. Det startede med mobile krondyrhegn gennem et projekt med rådgivningsvirksomheden Sagro. På det tidspunkt var flere begyndt at sætte permanente hegn, men ikke alle var lige glade for de blivende hegn, og derfor opstod ideen til mobile krondyrhegn, som kun står rundt om markerne, når det er nødvendigt.

- Problemerne med krondyr er kun blevet større siden, siger Nizan Vijayam, som startede med at sætte de mobile hegn op for omkring fire år siden ved kartoffelavlere og gulerodsproducenter.

Det er i dag et af de tunge ben i virksomheden, hvor Agrofence kommer i en stor del af Jylland, og hvor nøgleordet er kvalitet.

Ekstreme afgrødeskader

En af dem, der har oplevet, hvor stor skade krondyr kan gøre på afgrøderne, er Per Nielsen. Han er landmand, satte grisene ud i november og lejede staldene ud, men driver fortsat jorden – 200 hektar.

Vi skal tilbage til kort efter årtusindeskiftet, hvor Per så de første krondyr på stedet.

- Det var da hyggeligt, husker han.

Men hvad der startede som hyggeligt, blev over en kort årrække forvandlet til enorme markskader.

- I løbet af tre til fem år – det accelererede bare fuldstændig vildt, husker Per Nielsen. For få blev til flere, og flere blev til mange.

- Der var altid over 100.000 kroner i afgrødeskader hvert år, fortæller Per og forklarer, at ét er, hvad dyrene æder, noget andet er, at de kan træde markerne fuldstændig op.

Flokke ribbehøster hvedemark

Han så, hvordan dyrene, op imod 100 ad gangen, kom ud af naboskoven og tog for sig i buffeten.

- Det er helt utroligt, hvordan de kan ribbehøste en hvedemark lige inden høst. På 14 dage, der er den væk, men det er helt galt med rapsen. Især hvis det har været en hård vinter. Så dødbider de marken fuldstændig, forklarer Per Nielsen.

Derfor har han i dag godt tre kilometer permanent hegn og mobilt krondyrhegn – i år 600 meter.

Per er glad for sine hegn, men slår også fast, at de ikke er en 100 procents løsning. Nok holdes dyrene ud af den hegnede mark, men problemet flyttes oftest bare hen til en anden mark.

Strøm er alfa og omega

Agrofence har gennem årene samlet en masse erfaring med krondyrhegn. De oplever, at strømmen er alfa og omega.

- Krondyrene holder et par meters afstand til hegnet, forklarer Nizan Vijayam, som oplever, at dyrene kan fornemme strømmen.

Han ser ofte, at dyrene følger hegnet og drejer ind på marken, der hvor hegnet for eksempel ophører.

Bliver dyrene presset, vil de forsøge at komme gennem hegnet, og så er de permanente hegn på 1,80 meter ingen hindring.

- Derfor går vi også meget op i, hvordan hegnet placeres, forklarer Nizan og viser, at man ved de mobile hegn, bare kan binde en knude på tråden, hvis dyrene er brudt igennem.

Det mobile hegn fungerer ligesom et mobilt hegn til får. Det sættes op én sæson, kører på solceller og kan tages ned og flyttes til en ny mark næste sæson.

Flere landmænd går sammen

På Djursland satte Agrofence sidste år 18 kimometer krondyrhegn i et projekt, hvor flere landmænd er gået sammen.

I alt 500 hektar jord.

- Landmændene begynder mere og mere at snakke sammen, så de i fællesskab finder en løsning, forklarer Nizan.

Og det giver, ifølge ham, rigtig god mening.

- Vi fjerner ikke krondyrene med hegn, vi flytter dem. De finder nye trækruter. Og i stedet for, jeg indhegner én mark, så kan det give god mening, hvis jeg for eksempel hegner hele enden, i stedet for at hegne op mellem markerne. Så sparer landmændene også nogle meter hegn, forklarer Nizan.

Forskellige interesser

I både permanente og mobile hegn laves der led, så landmanden kan åbne hegnet, når dyrene gerne må færdes på marken.

- Jeg synes faktisk, at det er ret vigtigt. At man åbner op for vildtet igen, siger Nizan. Han erkender også, at der kan være en interessekonflikt mellem landmænd og jægere.

- Og det er jo nok også det, der er sket her, siger Per Nielsen og forklarer:

- At man er begyndt at fodre dyrene i skoven, og når jagttiden er slut, stopper man med at fodre, og så trækker krondyrene ud på markerne.

Hegnet virker

Per Nielsen er ikke i tvivl om konsekvensen, hvis ikke han havde valgt at sætte hegn.

- Så havde jeg ikke haft nogen avl, siger han og henviser til de marker, hvor problemerne er. Marker som grænser op til skoven.

- Det er jo ikke bare en enkelt hektar, men på en hvedemark er der måske kun 10 procent af udbyttet tilbage, siger Per Nielsen.

- Det her stykke, siger Per og peger:

- Inden det blev hegnet, det var jo fuldstændig umuligt. De kom bare ind fra skoven, kæmpe flokke.

Venter på tørvejr

Tilbage ved Birkesø i Viborg Kommune nærmer hegningsprojektet sig sin afslutning.

- Sådan et projekt som det her tager omkring tre dage, sige Nizan og forklarer, at der skulle etableres otte klaplåger, så folk stadig kan færdes i området.

Netop i dag har han fire mand på opgaven, men det er kun fordi, at vejret driller, og at det flere steder er umuligt at køre.

- Det har været det værste år, jeg har oplevet. Det har jo sådan set været galt siden november, siger Nizan, som glæder sig til, at foråret også kan ses på vejret, så han kan komme i gang med nogle af alle opgaverne i ordrebogen, som bare venter på tørvejr og forårsstemning.