Den foreløbige konklusion efter kaffemøder med 200 centrale lodsejere langs Skjern Å er, at to ud af tre er interesserede og gerne vil høre nærmere om mulighederne i en nationalpark.
Efter sidste møde i Nationalpark Skjern Å-Udvalget kunne både udvalgsmedlemmer og Den Grønne Følgegruppe se tilbage på de mange timer, de har lagt i arbejdet med at sikre, at Danmarks sjette nationalpark bliver omkring Skjern Å, har været givet godt ud.
På mødet blev de foreløbige konklusioner af den indledende lodsejerdialog med 200 centrale lodsejere med jord inden for projektområdeudkastet for nationalparken fremlagt. Og selv om den endelige rapport først ligger klar i løbet af januar, var tendensen klar: To ud af tre lodsejere er positive eller vil gerne høre mere.
Få afviser helt
Efter dialogmøderne, hvor konsulenter fra konsulentvirksomhederne Landudviklerne og Orbicon har inviteret sig selv på en kop kaffe og en snak om nationalparken, er lodsejerne ud fra de svar de har givet på en række nøglespørgsmål blevet inddelt i de tre kategorier »Interesseret«, »afventer at høre mere« og »ikke interesseret«, hvor to tredjedele altså placerer sig i de første to kategorier.
Dykker man ned i de enkelte svarskemaer viser det sig endda, at der blandt den sidste tredjedel i kategorien »ikke interesseret« kun er et fåtal, som klart har afvist at lægge jord til den kommende nationalpark.
- Vi har hele tiden vidst, at der ville være lodsejere som ikke kunne se sig selv i en nationalpark. Men i udvalget synes vi bestemt, det er glædeligt, at så mange lodsejere er interesserede i at snakke videre med os og høre nærmere om de muligheder, der ligger i at blive en del af en nationalpark, siger Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for Nationalpark Skjern Å-Udvalget.
Mulig jordfordeling
Flere lodsejere nævner ifølge den foreløbige afrapportering, at jordfordeling i mange tilfælde kunne være nøglen til at komme videre i processen.
- Vi vil bestemt ikke afvise, at jordfordeling kan komme på tale. På det punkt er vi jo næsten blevet overhalet af begivenhedernes gang, efter at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i deres fælles udspil taler om udtagning af landbrugsjord gennem multifunktionel jordfordeling, og efter at partierne bag finansloven afsatte 200 millioner kroner om året de kommende ti år til jordfordeling, siger Hans Østergaard og peger ligeledes på den jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, der var en del af den tidligere regerings tørkepakke fra 2018, og hvor pengene skal fremme multifunktionel jordfordeling gennem køb og salg af landbrugsjorde.
- Vi ved ikke, hvor stor en del af de beløb, der eventuelt ender hos os, så vi kan ikke for nuværende gå ud og love lodsejerne, at vi har penge til jordfordeling. Men vi kan love, at vi vil undersøge mulighederne for at skaffe penge til jordfordeling, siger Hans Østergaard.
teba