bannerPos

Mange danske dyr, planter og svampe er fortsat i risiko for at uddø

Miljøminister Lea Wermelin (S) er bekymret over dansk natur efter ny opdateret rødliste er offentliggjort. Kommende biodiversitetspakke skal løse op for problemerne, siger hun.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
16-01-2020 06:53
Den nye opdaterede rødliste fra Aarhus Universitet sætter en tyk streg under, at Danmarks natur er i krise, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S)

Danske dyre-, plante- og svampearter har ikke fået det bedre siden 2010. Det viser Aarhus Universitets opdatering af Rødlisten, der er en liste over arter, der er i risiko for at uddø i Danmark.

Den opdaterede liste viser blandt andet, at en stor andel af Danmarks bier, padder, edderkopper, græshopper og svampe er i tilbagegang.

- Tallene sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er i fare for helt at uddø herhjemme, og over halvdelen af de vurderede fugle er rødlistede som for eksempel viben, blishønen og nattergalen. Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur videre til de næste generationer, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Af de cirka 10.700 danske arter, som forskerne har undersøgt, er cirka 42 procent kategoriseret som rødlistede. Det vil sige, at arterne enten er forsvundne, truede, næsten truede, eller at data om arterne er utilstrækkelige.

Aarhus Universitet konkluderer samtidig, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden 2010-2019.

Der er dog fremgang for nogle arter. Blandt andet vurderes guldsmedearterne til at være mindre truede nu end i 2010, ligesom havørnen og den røde glente er i fremgang.

- Naturen har brug for hjælp, hvis vi skal vende tilbagegang til fremgang. Vi skal sætte målrettet ind, så både dyr, planter og svampe kan få det bedre. Derfor har vi blandt andet prioriteret mere urørt skov på vores første finanslov, og derfor arbejder vi på at lave en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke, så vi igen kan få en rig og mangfoldig natur, siger miljøminister Lea Wermelin.

Bekymrede foreninger

Hos både Danmarks Naturfredningsforeing, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Biavlerforening er der bekymring over udviklingen.

- Den nye rødliste slår en stor streg under det faktum, at den danske naturindsats har fejlet det sidste årti. Udviklingen går fra slemt til værre, og politikerne har slet ikke formået at løfte det ansvar de har forpligtet sig på nationalt som internationalt, siger præsident i DN, Maria Reumert Gjerding.

Fra Dyrenes Beskyttelse lyder det fra biolog og zoolog Michael Carlsen:

- Dyrenes levesteder bliver mindre og færre. Det skyldes pres fra by og skovdrift men især landbruget. Vi skal lade naturen være vild, så der er plads til vores skønne faunadyr, siger han.

Fra biavlerne er man især bekymret over mangel på blomster og dermed levesteder for bierne:

- Indenfor visse kredse har der i de senere år været en ret så skinger debat om konkurrence om føden mellem honningbier og vilde bier. Der er fokuseret uforholdsmæssigt meget på denne vinkel i stedet for at kigge på det helt store problem, nemlig at der mangler blomster og levesteder til bierne i Danmark. Og af Rødlisten fremgår det helt klart, at truslen mod bierne først og fremmest skyldes manglen på blomster og levesteder, siger Arne T. Henriksen, formand for Danmarks Biavlerforening.

Mykotoksiner i ensilagen kan forårsage dødsfald

Konsulent fra analysefirmaet Alltech anbefaler analyse af græsensilagen for at undgår mykotoksiner i køernes foder.

Glæder sig over stærk dokumentation for potentialet i biogas

Formanden for Biogasbranchen hilser rapporter om potentialet for biogas i Danmark yderst velkomment.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36228 artikler)Prev1234567181018111812Next