Bornholm Blomstrer er et tværgående samarbejde, der arbejder for at styrke biodiversiteten på Bornholm.

Og blomster er der tydeligvis kommet flere af efter etableringen af et samarbejde mellem blandt andet Bornholms Landbrug & Fødevarer og en lange række organisationer under betegnelsen #BornholmBlomstrer.

Som opfølgning på insekttællinger foretaget af naturvejleder Morten Top-Jensen fik deltagerne i projektet Bornholm Blomstrer idéen til at få produceret et klassesæt, så Bornholms skolebørn kan blive mere opmærksomme på insekternes levevilkår på øen. 

Skolesættet blev på FN’s World Bee Day præsenteret for børn fra fjerde til sjette klassetrin på de bornholmske skoler, og eleverne blev derefter sat i gang med selv at tælle insekter ude i terrænet.

Insekternes levevilkår

I forbindelse med præsentationen hjalp naturvejleder Morten Top-Jensen eleverne i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Bornholms Landbrug & Fødevarer.

For tovholderen i #BornholmBlomstrer, Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer, er udviklingen af klassesættet et stort skridt fremad for biodiversiteten på Bornholm, da den næste generation nu bliver klædt på til at arbejde for en mere bæredygtig fremtid for Bornholm.

- Vi har med samarbejdet #BornholmBlomstrer virkelig fået insekternes levevilkår på dagsordenen, og udviklingen af et klassesæt ser vi som en helt naturlig del af projektet. 

- Vi håber insekttællingerne vil betyde, at insekternes vilkår på Bornholm bliver forbedret, understreger Klaus H. Petersen.

Natur