Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Lisbet Bodilsen er ny afdelingsleder for strategi og virksomhedsledelse i Fjordland. Hun har haft flere roller i organisationen og er også medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, hvilket giver hende indsigt i både forening og forretning.
Hun er oprindeligt uddannet ejendomsmægler, men skiftede spor under finanskrisen og begyndte sin karriere i landbrugsrådgivningen som driftsøkonomiassistent i Landbo Limfjord. Herfra arbejdede hun sig op til konsulent og nu afdelingsleder.
– Finanskrisen medførte, at nogle landbrugsbanker krakkede, og jeg var en del af processen med at hjælpe landmændene gennem de vanskelige år med bl.a. skrappe krav til budget og budgetopfølgninger, siger Lisbet Bodilsen.
Den nye afdelingsleder er selv opvokset på en gård nord for Skive og har et solidt kendskab til landbruget. Hendes far drev en bedrift med 120 årssøer, slagtesvin og 60 hektar jord.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.