Sven-Aage Steenholdt rundede et skarpt hjørne, da han den 18. april fejrede sin 70-års fødselsdag. Sven-Aage har været formand for Familielandbruget LRS – Vejle i 20 år. Han blev genvalgt tidligere i år på den årlige generalforsamling. Sven-Aage har selv fingrene nede i landbruget, da han sammen med Lene, bor på en gård og driver 70 hektar planteavl. Han har tidligere haft husdyrproduktion med både kvæg- og griseproduktion. Sven-Aage har også siddet mange år som næstformand i Landbrug & Fødevarer sektionsbestyrelsen for Planteavlsproduktion. Her har han haft fingeren på pulsen i dansk landbrug. Han er desuden næstformand i bestyrelsen for Landbrugsrådgivning Syd.